Avansert søk

50 treff

Bokmålsordboka 21 oppslagsord

brems 1

substantiv hankjønn

Opphav

av mellomnorsk brims; beslektet med brumme

Betydning og bruk

humlelignende insekt med larver som snylter på dyr som for eksempel hester, kyr og reinsdyr

Nynorskordboka 29 oppslagsord

storfe

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

større husdyr, særleg kyr;
til skilnad frå småfe

mjølkemaskin

substantiv hankjønn eller hokjønn

Tyding og bruk

elektrisk maskin til å mjølke (kyr) med

, føde 3

føda

verb

Opphav

norrønt fǿða

Tyding og bruk

  1. gje, skaffe mat til;
    fôre;
    forsørgje
    Døme
    • ein godt;
    • seg sjølv;
    • garden kan fem kyr;
    • på ein familie
  2. om kvinne (eller meir sjeldan hodyr): setje til verda
    Døme
    • eit barn;
    • ormen før levande ungar;
    • ho fødde i går;
    • utan smerte;
    • ho er fødd i 1950;
    • vere fødd blind;
    • fru Ås, fødd Olsen;
    • ingen er fødd meister
    • brukt som adjektiv
      • han er den fødde gjøglar
  3. Døme
    • tida før nye tankar

Faste uttrykk

  • bli fødd på ny
    bli (åndeleg) atterfødd
  • bli fødd
    kome til verda
  • fø fram
    ale eller fostre opp
    • fø fram ein kalv;
    • ho fødde fram ein son
  • fø opp
    ale eller fostre opp
    • fø opp 70 kje;
    • fø opp ungar
  • ikkje fødd i går
    slett ikkje urøynd;
    ikkje lett å lure

drople 1

substantiv hokjønn

Opphav

av drope; samanheng med drople (2

Tyding og bruk

flekk i ein annan farge enn resten av pelsen eller skinnet til eit dyr;
Døme
  • raudbrune og kvite kyr med dropler

cheddar

substantiv hankjønn

Uttale

sjedˊdar

Opphav

etter namnet på byen Cheddar i England

Tyding og bruk

gulfarga, fast løypeost av heilmjølk frå kyr

bufe

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt búfé

Tyding og bruk

storfe, særleg kyr

bere 1

substantiv hokjønn

Opphav

av bere (3

Tyding og bruk

særleg på kyr: ytre fødselsdelar på hodyr;

bene, benelde

substantiv inkjekjønn

Opphav

av norrønt berendi femininum eller nøytrum ‘skapning som kan bere’

Tyding og bruk

særleg på kyr: ytre fødselsdelar på hodyr

bedekkje, bedekke

bedekkja, bedekka

verb

Uttale

bedekˊje; bedekˊke

Opphav

frå tysk ‘dekkje’

Tyding og bruk

om hann av større dyr: pare seg med;
Døme
  • oksen kan bedekkje 100–150 kyr i året