Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 7 oppslagsord

beve

beva

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

norrønt bifa

Tyding og bruk

bivre, skjelve
  • brukt som adjektiv
    • med bevande røyst

bevegeleg

adjektiv

Uttale

beveˊgeleg

Opphav

av bevege

Tyding og bruk

som kan bevegast;
Døme
  • gjere kroppen meir bevegeleg

Faste uttrykk

  • bevegelege heilagdagar
    heilagdagar som ikkje fell på same dato kvart år

bevegelse

substantiv hankjønn

Uttale

beveˊgelse

Opphav

av bevege

Tyding og bruk

  1. det å bevege seg eller bli flytt på;
    Døme
    • ein brå bevegelse;
    • vere i bevegelse
  2. Døme
    • dette kan verke kløyvande på bevegelsen

bevege

bevega

verb

Uttale

beveˊge

Opphav

frå lågtysk

Tyding og bruk

  1. flytte på, røre på
    Døme
    • han kunne ikkje bevege armane fritt
  2. gjere inntrykk på
    Døme
    • han var tydeleg bevegd
  3. lokke (til), overtale (til)

Faste uttrykk

  • bevege seg
    røre eller flytte på seg
    • bevege seg til musikk;
    • det er lov å bevege seg fritt på øya

bivre

bivra

verb

Opphav

samanheng med beve

Tyding og bruk

Døme
  • bivre om munnen;
  • bivre i røysta;
  • ho fraus så ho bivra;
  • eit bivrande blad

biv

substantiv hankjønn eller inkjekjønn

Opphav

av beve

Tyding og bruk

  1. skjelving
  2. Døme
    • det følgjer slik biv med han
  3. ytre likskap, svip
    Døme
    • ha ein biv på, av mor si

bibre

bibra

verb

Opphav

jamfør beve; bivre

Tyding og bruk