Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
106 treff
Nynorskordboka
106
oppslagsord
elv
1
I
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
elfr
Tyding og bruk
stor, naturleg vasstraum i lendet
Døme
elvar og bekker
;
falle i elva
;
leggje elva i røyr
i overført tyding: noko som strøymer
;
flaum
(2)
,
straum
Døme
ei elv av olje
Artikkelside
elv
2
II
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
alfr
Tyding og bruk
alv
Artikkelside
sløe
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
same opphav som
norrønt
slǿða
‘kjole, kjortel med slep og lange ermar’
Tyding og bruk
fiskereiskap som stengjer heilt
eller
delvis ei elv og fangar fisken som kjem nedover med straumen
Artikkelside
stad
2
II
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
samanheng
med
stø
(
1
I)
Tyding og bruk
skråning eller strand ned mot elv
;
elvebard
Artikkelside
lyd
1
I
,
ljod
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
hljóð
‘påhøyring, stille, togn’
Tyding og bruk
bølgjerørsle som verkar på høyreorgana
;
høyrselsinntrykk
;
låt
(
1
I
, 1)
,
tone
(
2
II
, 1)
,
ljom
Døme
ein sterk
lyd
;
høyre
lyden
av ei elv
;
han fekk ikkje fram ein
lyd
;
flyet går fortare enn
lyden
som etterledd i ord som
gjenlyd
plystrelyd
ulyd
høve til å bli høyrd
;
stille
(
1
I
, 2)
språklyd
Døme
stemde og ustemde
lydar
som etterledd i ord som
innlyd
leppelyd
vokallyd
Faste uttrykk
gje lyd
seie noko for å fortelje kven eller kvar ein er
gje lyd frå seg
la høyre frå seg
dei har ikkje gjeve lyd frå seg etter at dei flytta
ikkje øyrens lyd å få
ikkje mogleg å høyre noko på grunn av mykje bakgrunnsstøy
det var ikkje øyrens lyd å få i pausen på konserten
pipa får ein annan låt/lyd
seie noko anna enn før
;
bli medgjerleg
slå til lyd for
banke på noko for å gjere folk merksame
prøve å vekkje interesse for noko
;
gjere framlegg om noko
Artikkelside
å
2
II
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
á
Tyding og bruk
(mindre) elv
Faste uttrykk
mange bekker små gjer ei stor å
mange små bidrag kan til saman bli til noko stort eller viktig
;
kvart tilskot hjelper
Artikkelside
vatne
vatna
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
vatna
Tyding og bruk
slå
eller
sprute vatn over
Døme
vatne blomstrane
;
vatne marka, plenen, åkeren
bløyte, leggje i vatn
vatne (ut) salt kjøt
i
overført tyding
:
eit utvatna emne
–
eit emne som har vore drøfta i det uendelege
gje vatn
;
brynne
Døme
vatne krøtera
om islagd elv, vatn
eller liknande
: skyte opp vatn
Døme
det vatnar
;
fjorden vatnar opp
Faste uttrykk
vatne treverk
væte det for å få fibrane til å svelle før pussing, sliping
Artikkelside
sving
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
av
svinge
Tyding og bruk
rørsle som går i ring
eller
i boge
Døme
gjere ein sving med armen
bøyg på linje, elv, veg
eller liknande
;
boge
(1)
,
krok
(2)
Døme
vegen har mange brå svingar
;
køyre ein sving utanom
som etterledd i ord som
innersving
yttersving
liten tur eller runde
;
slag
(
1
I
, 11)
;
svipp
Døme
ho gjorde ein sving bortover golvet
;
han skal ein sving heimom
fart, framdrift
Døme
dei fekk sving på sakene
Faste uttrykk
henge med i svingane
klare å følgje med (i ei utvikling eller i noko som hender)
;
henge med
i sving
i aktivitet eller verksemd
boka set fantasien i sving
;
dei er i full sving med oppgåva
Artikkelside
sluse
1
I
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
gjennom
lågtysk
;
frå
latin
exclusa
, av
excludere
‘stengje ute’
Tyding og bruk
byggverk i ei elv
eller
ein kanal med fleire
slusekammer
som gjer det mogleg å heve
eller
senke eit fartøy frå éi vasshøgd til ei anna
slusekammer
luke i ei demning
Døme
stengje slusene
gjennomgang
(2)
med dør i kvar ende
Faste uttrykk
opne alle sluser
la strøyme fritt
himmelen har opna alle sluser
Artikkelside
røyr
3
III
substantiv
inkjekjønn eller hokjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
reyrr
Tyding og bruk
lang og hol sylinderforma gjenstand
Døme
leggje røyr frå vassinntaket til kraftverket
;
is og snø tettar røyra under vegen
som etterledd i ord som
elektronrøyr
omnsrøyr
sugerøyr
vassrøyr
(del av) plante med lang, hol stilk
;
siv
Døme
skjere røyr til å blåse erter i
som etterledd i ord som
bambusrøyr
spanskrøyr
sukkerrøyr
takrøyr
Faste uttrykk
leggje i røyr
nytte vatnet i foss eller elv til kraftproduksjon ved å byggje
vasskraftverk
leggje på røyret
slutte ei telefonsamtale
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 11
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100