Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 22 oppslagsord

disig

adjektiv

Opphav

av dis (2

Tyding og bruk

fylt av dis (2;
litt uklar;
Døme
  • disig vêr;
  • disig luft;
  • ein disig februardag

mosen

adjektiv

Opphav

jamfør mose (4

Tyding og bruk

  1. varm, raudleitt og døsig, gjerne etter søvn
    Døme
    • han låg mosen og lat i solsteiken
  2. lummer og disig
    Døme
    • det vart mose i vêret

moen

adjektiv

Opphav

av moe (1

Tyding og bruk

Døme
  • moe vêr

moe 2

moa

verb

Tyding og bruk

bli uklar, disig
Døme
  • det moar;
  • han moar

muskete

adjektiv

Opphav

av musk (1

Tyding og bruk

  1. med urein eller mørk farge
    Døme
    • ein muskete hest
  2. med ørsmå regndropar i lufta;
    disig, skoddete

dossen

adjektiv

Opphav

jamfør færøysk dossutur ‘våt, blautvoren’

Tyding og bruk

imen

adjektiv

Opphav

jamfør ime (1

Tyding og bruk

Døme
  • ime vêr

grugge seg til

Tyding og bruk

om vêr: bli disig eller yren;
Sjå: grugge

humen

adjektiv

Tyding og bruk

  1. slapp, i ulage
    Døme
    • hesten stod der humen og ville ikkje ete
  2. håttlaus av alderdom, sløva
    Døme
    • han tek til å bli humen no

halvklar, halvklår

adjektiv

Tyding og bruk

  1. om dagslys, skydekke: noko disig, halvt overskya
  2. om minne, førestilling: diffus, uskarp
    Døme
    • ein halvklar tanke