Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 11 oppslagsord

ro 2

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt

Tyding og bruk

  1. det å vere urørleg;
    tilstand utan rørsle
    Døme
    • halde hendene i ro;
    • vere i ro
  2. Døme
    • leggje seg til ro
  3. Døme
    • få ro til å lese;
    • ro og orden;
    • elevane kom til ro
  4. Døme
    • få ro i sjela;
    • ikkje ha ro på seg
  5. Døme
    • ta noko med stor ro

Faste uttrykk

  • gå til ro
    gå til sengs;
    leggje seg
  • i ro og mak
    smått og seint, roleg
  • slå seg til ro med
    nøye seg, vere nøgd med;
    slå seg til tols med
  • slå seg til ro
    • roe seg
      • ho slår seg til ro for natta
    • busetje seg;
      opphalde seg
      • han slo seg til ro på garden

make 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt maki, substantivert av eit adjektiv ‘som høver saman’; jamfør mak (2

Tyding og bruk

  1. den eine av eit par personar eller dyr;
    jamfør ektemake
    Døme
    • finne seg ein make
  2. den eine av to ting som høyrer saman
    Døme
    • desse skoa er ikkje makar;
    • eg må prøve å finne maken til knappen eg mista
  3. Døme
    • hennar make finst ikkje;
    • det finst ikkje maken til jentunge

Faste uttrykk

  • krake søkjer make
    to likesinna finn gjerne i hop
  • maken til ...
    brukt for å gje uttrykk for kjensler og meiningar
    • maken til arrogant haldning til miljøet!
  • sett/høyrt på maken!
    brukt for å uttrykkje undring
    • no har eg aldri høyrt på maken!

machtal

substantiv inkjekjønn

Uttale

makˊtal

Opphav

av mach

Tyding og bruk

tal som står for forholdet mellom farten ein lekam har og lydfarten;
symbol M

mak 2

adjektiv

Opphav

norrønt makr ‘høveleg, grei’, frå lågtysk; jamfør mak (1

Tyding og bruk

linn, lempeleg
Døme
  • makt vêr

makeleg, makleg

adjektiv

Opphav

norrønt makligr ‘høveleg’, truleg frå lågtysk; jamfør mak (1

Tyding og bruk

  1. Døme
    • ein makeleg stol
  2. lite slitsam;
    Døme
    • eit makeleg arbeid
    • brukt som adverb:
      • ta det makeleg
  3. roleg, langsam
    Døme
    • leve eit makeleg liv
    • brukt som adverb:
      • gå makeleg
  4. som tek det med ro;
    lat, sein
    Døme
    • vere makeleg av seg

mak 1

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt mak ‘gjeremål, mellomvære’, av lågtysk (ge)mak ‘høveleg’; samanheng med make (1

Tyding og bruk

roleg lag eller måte;
Døme
  • sitje i mak

Faste uttrykk

  • i ro og mak
    smått og seint, roleg

i ro og mak

Tyding og bruk

smått og seint, roleg;
Sjå: mak, ro

maksvêr, maksver

substantiv inkjekjønn

Opphav

av mak (1

Tyding og bruk

roleg vêr med svak vind

gemakk

substantiv inkjekjønn

Opphav

frå lågtysk; samanheng med mak (1

Tyding og bruk

staseleg rom eller kammer
Døme
  • kongelege gemakk

umak

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt úmak n, úmaki m; frå lågtysk og mak (1

Tyding og bruk

Døme
  • dette blir (ein) umak for deg;
  • føre umak påbry (nokon);
  • (ikkje) vere redd for ein umak;
  • spare seg den umaken;
  • det er umaken verdt;
  • takk for umaken

Faste uttrykk

  • gjere seg umak med
    vere omhugsam, gjere seg føre