Avansert søk

5 treff

Bokmålsordboka 3 oppslagsord

ulovlighet

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

ulovlig handling
Eksempel
  • hun ville aldri innlate seg på ulovligheter

innlate

verb

Opphav

jamfør late (1

Faste uttrykk

  • innlate seg med noen
    innlede en samtale eller en forbindelse med noen, særlig med noen som har dårlig ord på seg
    • innlate seg med fremmede;
    • det er straffbart å innlate seg med en fremmed makt
  • innlate seg på noe
    begynne på eller delta i noe, særlig noe farefullt eller betenkelig;
    begi seg ut på, gi seg i kast med
    • innlate seg på et samarbeid;
    • innlate seg på spekulasjoner;
    • de innlot seg på narkotikahandel

innlate seg på noe

Betydning og bruk

begynne på eller delta i noe, særlig noe farefullt eller betenkelig;
begi seg ut på, gi seg i kast med;
Eksempel
  • innlate seg på et samarbeid;
  • innlate seg på spekulasjoner;
  • de innlot seg på narkotikahandel

Nynorskordboka 2 oppslagsord

innlate seg på noko

Tyding og bruk

byrje på eller ta del i noko, særleg noko farefullt eller tvilsamt;
gje seg inn på, gje seg i kast med;
Sjå: innlate
Døme
  • innlate seg på ein diskusjon;
  • styremaktene innlét seg på utpressing

innlate

innlata

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

jamfør late (1

Faste uttrykk

  • innlate seg med nokon
    byrje ei samtale eller eit samband med nokon, særleg med nokon som har dårleg ord på seg
    • ho innlét seg med ein alkoholikar
  • innlate seg på noko
    byrje på eller ta del i noko, særleg noko farefullt eller tvilsamt;
    gje seg inn på, gje seg i kast med
    • innlate seg på ein diskusjon;
    • styremaktene innlét seg på utpressing