Avansert søk

5 treff

Bokmålsordboka 2 oppslagsord

formel

substantiv hankjønn

Opphav

av latin formula ‘liten form’

Betydning og bruk

  1. fast, kort setning brukt for eksempel ved visse seremonier;
    Eksempel
    • juridiske formler
  2. konsist, generelt uttrykk, ofte symbolsk, som sammenfatter en regel (2) eller lov (1, 6)
    Eksempel
    • kan du formelen for å finne overflaten av en kule?
    • Newtons mest kjente formel
  3. oppskrift på løsning;
    Eksempel
    • hva er din formel for suksess?
    • det fins ingen universell formel for skjønnhet

Faste uttrykk

  • kjemisk formel
    et stoffs sammensetning uttrykt ved kjemiske tegn
    • karbondioksid har kjemisk formel CO2
  • matematisk formel
    setning uttrykt ved matematiske tegn
    • pugge matematiske formler

approksimasjon

substantiv hankjønn

Uttale

aproksimasjoˊn

Opphav

fra fransk; av latin approximare ‘nærme seg’

Betydning og bruk

i vitenskap, særlig matematikk: tilnærming
Eksempel
  • formelen gir bare en approksimasjon av den fysiske realiteten

Nynorskordboka 3 oppslagsord

forhalde

forhalda

verb

Opphav

frå lågtysk og tysk ‘halde tilbake, halde fast ved’

Faste uttrykk

  • forhalde seg
    • oppføre seg;
      fare fram;
      vere
      • ein lyt forhalde seg roleg;
      • saka forheld seg slik dei seier
    • vere ein samanheng;
      ha seg;
      vere (3, 7)
      • dersom det faktisk forheld seg slik du påstår, vil det få store konsekvensar
  • forhalde seg til
    • ta stilling til;
      ta omsyn til;
      handtere (3)
      • forhalde seg til realitetane;
      • dei måtte forhalde seg til mykje informasjon samstundes;
      • noko som er vanskeleg å forhalde seg til
    • ha eit visst forhold (4) til;
      relatere til
      • variablane forheld seg til kvarandre som det går fram av formelen

forhalde seg til

Tyding og bruk

Sjå: forhalde
  1. ta stilling til;
    ta omsyn til;
    Døme
    • forhalde seg til realitetane;
    • dei måtte forhalde seg til mykje informasjon samstundes;
    • noko som er vanskeleg å forhalde seg til
  2. ha eit visst forhold (4) til;
    relatere til
    Døme
    • variablane forheld seg til kvarandre som det går fram av formelen

approksimasjon

substantiv hankjønn

Uttale

aproksimasjoˊn

Opphav

frå fransk; av latin approximare ‘nærme seg’

Tyding og bruk

i vitskap, særleg matematikk: tilnærming
Døme
  • formelen gjev berre ein approksimasjon av den fysiske realiteten