Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
35 treff
Bokmålsordboka
18
oppslagsord
genealogi
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
av
gresk
genea
‘slekt’
;
jamfør
-logi
Betydning og bruk
lære om slekter og deres avstamning
;
slektsforskning
Artikkelside
parakitt
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
av
italiensk
parocchetto
‘liten prest’
Betydning og bruk
populærnavn på papegøyer i flere slekter
Artikkelside
ættefeide
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
feide mellom to (
eller
flere) slekter
Artikkelside
symre
substantiv
hankjønn eller hunkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
norrønt
;
nynorsk
sumar
,
egentlig
‘blomst som varsler sommer’
Betydning og bruk
navn på vårblomster av flere slekter
Eksempel
blå
symre
, ku
symre
, kvit
symre
Artikkelside
slektsfeide
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
feide, strid mellom (to) slekter
Artikkelside
sen
3
III
,
sein
adjektiv
Vis bøyning
Opphav
norrønt
seinn
Betydning og bruk
langsom
,
treg
Eksempel
sen
i vendingen
;
ikke være
sen
om å
–
skynde seg
;
arbeide
sent
;
klokka går for
sent
–
går for sakte
;
glemme
sent
møysommelig, som krever lang tid
et
sent
arbeid
som lar vente på seg
Eksempel
være en halv time for
sen
;
potetene er
sene
i år
;
være
sent
ute
;
bedre
sent
enn aldri
;
sent
eller aldri
–
(først) når lang tid er gått
i
komparativ
:
før eller
senere
;
senere
slekter
–
slekter som kom(mer) etterpå
i
superlativ
: siste frist
ha noe ferdig
senest
tirsdag
langt framskreden
Eksempel
i
sen
middelalder
;
sene
kvelden
i
komparativ
:
i den
senere
tid
Faste uttrykk
sent og tidlig
til stadighet
Artikkelside
dodre
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
beslektet
med
dott
Betydning og bruk
plante av en av flere arter og slekter i
korsblomstfamilien
Artikkelside
bergknapp
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Betydning og bruk
fellesbetegnelse på flere slekter i
bergknappfamilien
Artikkelside
Nynorskordboka
17
oppslagsord
tistel
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
þistill
Tyding og bruk
(plante av) kvar av fleire slekter, oftast i korgplantefamilien
Døme
ekte tistel
–
(plante av) slekt i korgplantefamilien;
Cirsium
Artikkelside
tangbrosme
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
nemning på slekter og arter av torskefiskar med lang kropp og to ryggfinnar
Artikkelside
tamariskfamilie
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
i bunden form
eintal
: familie av små tre og buskar med fire slekter og ca. 100 arter
;
Tamaricaceae
Artikkelside
symre
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
av
sommar
eigenleg
‘blom som varslar sommar’
Tyding og bruk
vårplante av ymse slekter
Døme
blåsymre
;
kusymre
;
kvitsymre
Artikkelside
svin
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
svín
;
samanheng
med
su
(
3
III)
Tyding og bruk
svinefamilie
kvar av fleire rasar, arter, slekter
eller
underfamiliar av svinefamilien
Døme
villsvin
;
vortesvin
;
tamsvin
gris
(
1
I
, 1)
Døme
drive oppdrett av svin
;
det høyrer svinet til at det skal rote
;
kaste perler for svin
–
sjå
perle
(
1
I
, 3)
;
ha svin på skogen
–
ha misgjerningar å løyne
grisete og omsynslaus skapning, særleg menneske
Døme
han slo meg, det svinet
;
vere eit svin til å ta seg betalt
;
full som eit svin
;
det svinet av ei ku er i åkeren att
nedste del av ei
teine
(3)
over kvernsteinane
Artikkelside
slektshistorie
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
(framstilling av)
historie
(2)
til ei
eller
fleire slekter
;
ættesoge
(3)
ættegransking
Artikkelside
bergknapp
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
samnemning på fleire slekter i
bergknappfamilien
Artikkelside
Forrige side
Side 2 av 2
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100