Avansert søk

235 treff

Bokmålsordboka 97 oppslagsord

moderlig

adjektiv

Opphav

norrønt móðurligr

Betydning og bruk

som gjelder en mor;
liksom (hos) en mor;
Eksempel
  • nå trenger jeg litt moderlig omsorg
  • brukt som adverb:
    • ta seg moderlig av noen

moderfang

substantiv intetkjønn

Opphav

av moder

Betydning og bruk

fang (2) til en mor

moderskap

substantiv intetkjønn

Opphav

etter tysk Mutterschaft

Betydning og bruk

det å være mor;

moder-

i sammensetning

Betydning og bruk

førsteledd i ord som har med opphav å gjøre;
jamfør mor (4);

moder

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt móðir, samme opprinnelse som latin mater; jamfør mor

Betydning og bruk

Eksempel
  • Guds moder;
  • jeg skal hjem til moderen og faderen i ferien

Faste uttrykk

  • moder jord
    jordkloden sett som opphavet til alt liv

mødrekvote

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

del av foreldrepermisjon som er reservert for mor;
jamfør fedrekvote

landsmoder

substantiv hankjønn

landsmor

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

statsoverhode som er eller vil være som en omsorgsfull mor for undersåttene sine

megge

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Opphav

norrønt mǿðgur ‘mor og datter’

Betydning og bruk

  1. ufordragelig kvinne
  2. storvokst kvinne

mor Norge

Betydning og bruk

Norge og den norske nasjonen;
Se: mor

morsøster

substantiv hankjønn eller hunkjønn

Betydning og bruk

søster til mor;
tante på morssiden;

Nynorskordboka 138 oppslagsord

onkel

substantiv hankjønn

Opphav

gjennom fransk; frå latin avunculus ‘morbror’

Tyding og bruk

  1. bror eller svoger til far eller mor;
    farbror, morbror
    Døme
    • mor har to brør og far tre, og dei er onklane mine;
    • onkel Pål er gift med farsystera mi
  2. (eldre) mannleg slektning;
    mann som underheld eller leier leik med barn
    Døme
    • ein populær onkel i barnetimen
  3. brukt som nemning for politi
    Døme
    • onkel politi

Faste uttrykk

  • rik onkel
    person, bedrift eller liknande som bidreg til å styrkje økonomien
    • fotballaget treng ein rik onkel

moster

substantiv hokjønn

Opphav

samandregen form av morsyster

Tyding og bruk

tante på morssida;
syster til mor;
til skilnad frå faster

ha 2

verb

Opphav

norrønt hafa

Tyding og bruk

  1. eige, rå over, disponere
    Døme
    • ha både bil og hytte;
    • ha mykje pengar;
    • miste alt ein eig og har;
    • ha noko å by på;
    • ha noko å leve av;
    • ha noko å leve for;
    • ha makt;
    • ha høve til å ta ein tur;
    • ha god tid;
    • ha tid på seg;
    • ha heile dagen føre seg;
    • ha tillit til nokon;
    • ha lykka med seg;
    • han var ung og hadde livet framfor seg
  2. vere utstyrt med (ein viss eigenskap, eit visst sinnelag eller liknande)
    Døme
    • fjellet har rund topp;
    • rommet har to dører;
    • løva har dusk på halen;
    • ha raudt hår;
    • ha gode evner;
    • ha sans for humor;
    • ha vyrdnad for noko;
    • ha grunn til å smile;
    • ha for vane;
    • ha medynk med nokon;
    • ha noko framandt over seg;
    • ha talent;
    • ha lyst på noko;
    • ha vondt for å innrømme feil;
    • det har sin verdi å kjenne historia
  3. vere knytt til ved slektskap, venskap eller liknande
    Døme
    • ha mann og barn;
    • ha korkje mor eller far;
    • ha gode vener
  4. lide av
    Døme
    • ha feber og influensa;
    • ha vondt i magen
  5. vere utsett for;
    oppleve, møte
    Døme
    • ha fint vêr;
    • ha ei roleg natt;
    • ha ei oppleving;
    • ha glede av noko;
    • ha motgang;
    • ha sorg;
    • ha eit uhell;
    • ha hastverk;
    • ha behov for noko;
    • slik vil ho ha det;
    • korleis har du det?
  6. få over til ny stad eller tilstand;
    føre, flytte
    Døme
    • ha nokon av stad;
    • ha noko på plass;
    • ha opp døra;
    • ha inn sauene;
    • ha ut kyrne;
    • ha seg heim;
    • ha på måling;
    • ha mjølk i kaffien
  7. vere pålagd eller oppteken med;
    vere nøydd eller pliktig til
    Døme
    • ha eksamen;
    • ha lekse;
    • ha geografi;
    • ha time;
    • ha vakt;
    • ha plikter;
    • ha selskap;
    • ha andre ting å tenkje på;
    • ha mykje å gjere;
    • ha noko å seie;
    • ha noko å dragast med
  8. halde (fast) i ein viss tilstand, på ein viss måte eller i ei viss stilling;
    ta vare på
    Døme
    • no har vi han;
    • no har eg det!
    • ha hendene i lomma;
    • ha døra attlaten;
    • ha noko i forvaring;
    • ha noko i fred;
    • ha noko for seg sjølv;
    • ha nokon kjær;
    • ha nokon mistenkt;
    • ha noko i tankane;
    • ha noko på samvitet
  9. bære på seg
    Døme
    • ha klede på seg;
    • ha sekk på ryggen
  10. til modalt hjelpeverb: få, ta imot eller forlange
    Døme
    • skulle ha noko for arbeidet;
    • vil du ha denne kniven?
    • det er av sine eigne ein skal ha det!
    • takk skal du ha!
    • det skal vi ikkje ha noko av!
    • han gjev ikkje opp, det skal han ha
  11. med modal funksjon til verb i infinitiv: måtte, skulle
    Døme
    • du har å lystre;
    • han har å gjere det han er sett til
  12. med visse verb i presens partisipp
    Døme
    • ha landbruksbøker ståande i bokhylla;
    • dei hadde drops liggjande i lomma
  13. brukt som hjelpeverb i samansette verbalformer
    Døme
    • ho har selt garden;
    • han hadde sove lenge;
    • ho hadde reist da eg kom;
    • han har gått heile dagen

Faste uttrykk

  • ha det med å
    ha for vane å, bruke å
    • ho har det med å lage lister
  • ha det til
    tolke på ein bestemd måte
    • dei er ikkje så dumme som nokon vil ha det til
  • ha det
    brukt når ein tek avskil med nokon
    • ha det!, seier han og stryk på dør;
    • da får du ha det
  • ha for seg
    drive med, ta opp, drøfte, behandle
    • kva galskap kan dei ha for seg?
  • ha noko etter nokon
    arve, overta
    • det gode humøret har eg etter mor mi
  • ha noko på nokon
    skulde nokon for noko ugunstig eller ulovleg
    • politiet har noko på han
  • ha seg
    • skaffe seg;
      sørgje for å få
      • ha seg ein pause;
      • han ville ha seg ei hytte
    • henge saman;
      forklarast
      • korleis kan det ha seg?
    • kose seg;
      ha seksuell omgang
      • dei drakk vin og hadde seg
  • kunne ha det så godt
    lide for noko ein har gjort
    • når dei ikkje vil samarbeide, kan dei berre ha det så godt
  • vite kor ein har nokon
    vite kva ein kan vente av nokon
    • det er vanskeleg å vite kor ein har dei

moder-

i samansetning

Tyding og bruk

førsteledd i ord som har med opphav å gjere;
jamfør mor (4);
i ord som moderland og moderselskap

moderleg

adjektiv

Opphav

norrønt móðurligr

Tyding og bruk

som gjeld ei mor;
liksom (hos) ei mor;
som vernar nokon;
Døme
  • læraren viste moderleg omsorg for elevane
  • brukt som adverb:
    • ta seg moderleg av nokon

moderfang

substantiv inkjekjønn

Opphav

av moder

Tyding og bruk

fang (2) til ei mor

moderskap

substantiv hankjønn eller inkjekjønn

Opphav

etter tysk Mutterschaft

Tyding og bruk

det å vere mor;

mødrekvote

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

del av foreldrepermisjon som er reservert for mor;
jamfør fedrekvote

landsmoder, landsmor

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

statsoverhovud som er eller vil vere som ei omsorgsfull mor for undersåttane sine

megge

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt mǿðgur ‘mor og dotter’

Tyding og bruk

  1. ufordrageleg kvinne
  2. stor og kraftig kvinne