Artikkelside

Nynorskordboka

ir

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein irirenirarirane

Opphav

av ire (2; truleg påverka av hir

Tyding og bruk

otte, uro i hugen
Døme
  • ho hadde ein vond ir i seg