Nynorskordboka
forvrengje, forvrenge
forvrengja, forvrenga
verb
| infinitiv | presens | preteritum | presens perfektum | imperativ |
|---|---|---|---|---|
| å forvrengaå forvrenge | forvrenger | forvrengde | har forvrengt | forvreng! |
| forvrengte | ||||
| å forvrengjaå forvrengje | forvrengjer | forvrengde |
| perfektum partisipp | presens partisipp | |||
|---|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | fleirtal | |
| forvrengd + substantiv | forvrengt + substantiv | den/det forvrengde + substantiv | forvrengde + substantiv | forvrengande |
| forvrengt + substantiv | den/det forvrengte + substantiv | forvrengte + substantiv | ||
| forvrengd + substantiv | den/det forvrengde + substantiv | forvrengde + substantiv | forvrengjande | |
Opphav
av for- (2Tyding og bruk
Døme
- han som ringde, forvrengde stemma
- brukt som adjektiv
- forvrengde gitarlydar
- framstille eller gje att falskt eller skeivt
Døme
- boka forvrengjer historia
- brukt som adjektiv
- dei har forvrengde oppfatningar;
- sanninga er både forvrengd og uklar