Artikkelside

Nynorskordboka

forskylde

forskylda

verb
Bøyningstabell for dette verbet
infinitivpresenspreteritumpresens perfektumimperativ
å forskyldaå forskyldeforskyldarforskyldahar forskyldaforskyld!forskylda!forskylde!
forskylderforskyldehar forskyldtforskyld!
Bøyningstabell for dette verbet (partisippformer)
perfektum partisipppresens partisipp
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden formfleirtal
forskylda + substantivforskylda + substantivden/det forskylda + substantivforskylda + substantivforskyldande
forskyld + substantivforskyldt + substantivden/det forskylde + substantivforskylde + substantiv

Opphav

frå lågtysk; av for- (2

Tyding og bruk

  1. gjere seg fortent til;
    Døme
    • få løn som forskyldt
  2. gje vederlag;
    Døme
    • forskylde ein (for) tenesta