Artikkelside

Nynorskordboka

forhandle

forhandla

verb
Bøyningstabell for dette verbet
infinitivpresenspreteritumpresens perfektumimperativ
å forhandlaå forhandleforhandlarforhandlahar forhandlaforhandl!forhandla!forhandle!
Bøyningstabell for dette verbet (partisippformer)
perfektum partisipppresens partisipp
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden formfleirtal
forhandla + substantivforhandla + substantivden/det forhandla + substantivforhandla + substantivforhandlande

Opphav

frå lågtysk opphavleg ‘utføre ei handling’

Tyding og bruk

  1. diskutere for å kome fram til ei avgjerd;
    tinge om;
    Døme
    • forhandle om ny avtale;
    • forhandle seg fram til ei løysing
  2. handle med, selje
    Døme
    • forhandle ei vare