Artikkelside

Nynorskordboka

forfare

forfara

verb
kløyvd infinitiv: -a
Bøyningstabell for dette verbet
infinitivpresenspreteritumpresens perfektumimperativ
å forfaraå forfareforferforforforfórhar forfareforfar!
Bøyningstabell for dette verbet (partisippformer)
perfektum partisipppresens partisipp
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden formfleirtal
forfaren + substantivforfare + substantivden/det forfarne + substantivforfarne + substantivforfarande

Opphav

norrønt fyrirfara; frå lågtysk

Tyding og bruk

fare over, leite gjennom;
Døme
  • forfare heile huset

Faste uttrykk

  • forfare seg
    • misfare seg, ta feil
    • flytte seg til ein annan plass