Nynorskordboka
dominant 1
substantiv hankjønn
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form | 
| ein dominant | dominanten | dominantar | dominantane | 
Opphav
opphavleg frå latin; i tyding 2 av fransk (note) dominanteTyding og bruk
- noko eller nokon som dominerer
Døme
- den politiske dominanten
 
 - femte tone i den diatoniske skalaen;treklang med den femte tonen som grunntone