Bokmålsordboka
uskrømtet, uskrømta
adjektiv
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| uskrømta | uskrømta | uskrømta | uskrømta |
| uskrømtet | uskrømtet | uskrømtede | uskrømtede |
| uskrømtete | uskrømtete | ||
| entall | flertall | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hunkjønn | intetkjønn | bestemt form | |
| uskrømta | uskrømta | uskrømta | uskrømta |
| uskrømtet | uskrømtet | uskrømtede | uskrømtede |
| uskrømtete | uskrømtete | ||