varpe
varpa
verb
Opphav
norrønt varpa ‘kaste’, i tyding 1 frå lågtysk; jamfør verpe (2Tyding og bruk
- forhale (1) (fartøy) med tau, trosse;flytte fløytingstømmer med varpetau og varpespel
Døme
- varpe veven
- refleksivt, om planke: kaste (3, 12) seg, vri seg