Nynorskordboka
horveleg
adjektiv
| eintal | fleirtal | ||
|---|---|---|---|
| hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
| horveleg | horveleg | horvelege | horvelege |
| gradbøying | ||
|---|---|---|
| komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
| horvelegare | horvelegast | horvelegaste |
Opphav
av horv (3 og horve (3Tyding og bruk
- brukt som adverb: skikkeleg, verkeleg (5)
Døme
- ein horveleg stor fisk