Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 58 oppslagsord

syndenaud, syndenød

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

vondt samvit som tanken på (eiga) synd skaper

syndefull

adjektiv

Tyding og bruk

full av synd;
Døme
  • syndefulle menneske

syndefri, syndfri

adjektiv

Tyding og bruk

utan synd

syndefall

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

  1. i bunden form eintal: synda som Adam og Eva gjorde i paradiset
  2. det å falle i synd

synde

synda

verb

Tyding og bruk

  1. gjere synd
    • synde mot Gud, mot det femte bodet;
    • den som søv, syndar ikkje
    • synde mot ei lov, eit forbod

synd

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt synd

Tyding og bruk

  1. handling, tanke som strir mot Guds vilje
    Døme
    • få tilgjeving for syndene sine;
    • Kristus døydde for syndene våre1. Kor 15,3;
    • tilstå syndene sine;
    • den løn synda gjev, er dødenRom 6,23
  2. urettvis, hard, hjartelaus framferd;
    Døme
    • dei gjer synd på handei gjer han urett;
    • ho hadde inga synd for detinga skuld;
    • det var både synd og skam;
    • det er synd å seie at det er vakkertdet er uråd å seie
  3. Døme
    • det var synd at han slapp;
    • nei, så synd!sørgjeleg, ille

Faste uttrykk

  • leve i synd
    leve (synleg) i strid med Guds bod
  • synast synd i
    ha medkjensle med
  • synast synd på
    ha medkjensle med

straffedom

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. dom (1, 1) som legg straff på nokon
  2. refsing, tukting for synd, misgjerd
    Døme
    • Herrens straffedom

stakkar

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt stafkarl ‘tiggar’; eigenleg ‘kar som går med stav’

Tyding og bruk

  1. hjelpelaus person eller skapnad som det er synd i;
    maktlaust menneske
    Døme
    • ein fattig stakkar;
    • ein livredd stakkar;
    • vere ein stakkarikkje vere noko til menneske
  2. som apposisjon: uheldig person, skapning
    Døme
    • fekk du ikkje vere med, stakkar?
    • dei var heilt forkomne av svolt, stakkarane

skrot

substantiv inkjekjønn

Opphav

frå tysk ‘avskore stykke’ av schroten ‘skjere av, sund’

Tyding og bruk

  1. verdilaus ting;
    Døme
    • det var berre skrot alt i hop
    • som adjektiv:
      • det var skrotdet var leitt, synd

skuld, skyld 2

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt skuld, skule (2; skule (3 og skule (4

Tyding og bruk

  1. ansvar for feil, skade, uhell og liknande
    Døme
    • gje ein skulda for noko;
    • leggje skulda for det som hende, på ein annan;
    • det var deira skuld
  2. noko som ein er skuldig ein annan;
    Døme
    • skuld og gjeld;
    • setje seg i skuld;
    • stå i skuld
  3. i uttrykk med preposisjon: omsyn
    Døme
    • for mi skuldav omsyn til meg;
    • for kjennskap(s) skuld;
    • for moro skuld;
    • for den skuldfor det, i så måte