Nynorskordboka
framkjømd
substantiv hokjønn
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
ubunden form | bunden form | ubunden form | bunden form |
ei framkjømd | framkjømda | framkjømder | framkjømdene |
Tyding og bruk
- høve til å kome fram;
Døme
- det er inga framkjømd over fjellet der
- evne til å kome seg fram (i verda);
Døme
- det er framkjømd i den jenta