Gå til hovedinnhold
Tilgjengelighet
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillinger
Kontakt oss
NB
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Enkelt søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøyde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjoner
konjunksjoner
subjunksjoner
interjeksjoner
Nullstill
Listevisning
Om avansert søk
Ett treff
Nynorskordboka
6
oppslagsord
supplere
supplera
verb
Vis bøying
Opphav
latin
‘fylle opp’
Tyding og bruk
fylle ut
;
gjere fullstendig
;
auke
(
2
II)
supplere frimerkesamlinga si
;
dei to supplerer kvarandre
;
komiteen kan supplere seg sjølv
–
sjølv nemne opp fleire medlemer
i
presens partisipp
:
gje nokre supplerande opplysningar
Artikkelside
spe på
Tyding og bruk
skøyte på, supplere med (noko)
;
Sjå:
spe
Artikkelside
utfylle
utfylla
verb
Vis bøying
Tyding og bruk
fylle ut, supplere, komplettere, vege opp
Døme
utfyllande opplysningar
;
dei to leiarane utfyller kvarandre
–
har ulike eigenskapar som gjev ein god heilskap
Artikkelside
supplering
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
det å supplere
Artikkelside
suppleant
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
fransk
;
av
supplere
Tyding og bruk
vararepresentant
;
avløysar
,
innbytar
Artikkelside
spe
2
II
verb
Vis bøying
Opphav
av
spa
(
1
I)
Tyding og bruk
tynne ut med væske
Døme
spe (opp, ut) kjøtdeig, suppe
Faste uttrykk
spe i
tilføre, ha i;
jamfør
òg
ispedd
ein lyt røre godt godt medan ein sper i krafta
spe på med
skøyte på, supplere med (noko)
Artikkelside