Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
2 treff
Nynorskordboka
2
oppslagsord
dimisjon
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
frå
latin
;
av
dimittere
Tyding og bruk
det å
dimittere
(1)
eller
bli dimittert
Døme
auke godtgjeringa til dei vernepliktige ved dimisjon
Artikkelside
dimisspreike
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
førsteledd
forkorting
av
dimisjon
Tyding og bruk
om eldre forhold: prøvepreike som ein teologisk kandidat måtte halde for å få embete
Artikkelside