Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 281 oppslagsord

nominalisme

substantiv hankjønn

Opphav

frå mellomalderlatin

Tyding og bruk

filosofisk retning som hevdar at allmennomgrep berre er førestillingar eller namn utan sjølvstendig eksistens;
motsett realisme

nordaustleg

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som ligg i nordaust (2
    Døme
    • den nordaustlege delen av øya
  2. som fører mot nordaust
    Døme
    • i nordaustleg retning
  3. som kjem frå nordaust
    Døme
    • nordaustleg vind

nord 2

adverb

Opphav

norrønt norðr; jamfør nordre og nørdst

Tyding og bruk

  1. i den nordlege delen av eit område;
    på nordsida;
    mot nord, i nordleg retning
    Døme
    • byen ligg nord for elva;
    • fare langt nord i landet
  2. lenger oppe i dalen;
    oppover dalen

Faste uttrykk

  • nord og ned
    til helvete;
    svært dårleg
    • døme nokon nord og ned;
    • det gjekk nord og ned med dei

instrumentalisme

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

i filosofi: retning som ser på kunnskapane som reiskapar eller middel til åndeleg og praktisk herredøme over det røynlege

kubisme

substantiv hankjønn

Opphav

frå fransk; jamfør kubus og -isme

Tyding og bruk

retning i målarkunst og skulptur etter 1900 som arbeider med å løyse opp formene i naturen i enkle, abstrakte geometriske og stereometriske grunnformer

iatrokjemi

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

eldre retning i medisinen som prøvde å forklare biologiske prosessar som kjemiske

nordvestleg

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som ligg i nordvest
    Døme
    • den nordvestlege delen av provinsen
  2. som går eller fører mot nordvest
    Døme
    • nordvestleg retning
  3. som kjem frå nordvest
    Døme
    • nordvestleg storm

nordover

preposisjon

Tyding og bruk

  1. i retning mot nord
    Døme
    • vegen går nordover sletta
  2. brukt som adverb: mot nord
    Døme
    • tenkje seg nordover til sommaren

monsun

substantiv hankjønn

Opphav

gjennom engelsk og portugisisk frå arabisk mausim ‘årstid’

Tyding og bruk

  1. tropisk vind som skiftar retning med årstida, særleg i Sør-Asia

monsuntid

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

årstid da monsunen blæs i ei viss retning