Avansert søk

18 treff

Bokmålsordboka 7 oppslagsord

omvende

verb

Opphav

fra tysk bekehren, av latin convertere; jamfør konvertere

Betydning og bruk

få noen til å skifte tro eller oppfatning;
jamfør omvendt (3)
Eksempel
  • omvende folk til kristendommen;
  • omvende frafalne velgere

Faste uttrykk

  • omvende seg
    endre tro eller oppfatning;
    bli religiøs
    • han har omvendt seg

omvende seg

Betydning og bruk

endre tro eller oppfatning;
bli religiøs;
Eksempel
  • han har omvendt seg

vantro 2, vantru 2

adjektiv

Opphav

av van-

Betydning og bruk

  1. Eksempel
    • et vantro smil
  2. som ikke tror på en religiøs lære
    • brukt som substantiv:
      • omvende de vantro

kristne

verb

Opphav

norrønt kristna, av gammelengelsk cristnian; jamfør kristen (2

Betydning og bruk

  1. gjøre kristen;
    omvende til kristendommen
    Eksempel
    • Olav den hellige kristnet Norge

omvendelse

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

Eksempel
  • en synders omvendelse

menneskefisker

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

i bibelspråk: person som prøver å omvende folk til kristendommen

frelse 2

verb

Opphav

norrønt frelsa, frjalsa

Betydning og bruk

  1. berge eller bevare fra lidelser og farer
    Eksempel
    • frelse noen fra fare
  2. i kristen teologi: befri fra synd og fortapelse;
    omvende til tro på Kristus;
    Eksempel
    • frels oss fra det onde;
    • frelse sjelen

Nynorskordboka 11 oppslagsord

omvende

omvenda

verb

Opphav

frå tysk bekehren, av latin convertere; jamfør konvertere

Tyding og bruk

få nokon til å skifte tru eller oppfatning;
jamfør omvend (3)
Døme
  • omvende folk til kristendomen;
  • omvende ein folkemusikkhatar

Faste uttrykk

  • omvende seg
    skifte tru eller oppfatning;
    bli religiøs
    • syndaren har omvendt seg

omvend

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som er vend opp ned
    Døme
    • eit omvendt beger
  2. som vender den motsette vegen
    Døme
    • i omvend rekkjefølgje
    • brukt som adverb:
      • billetten gjeld Bodø–Fauske eller omvendt
  3. som har omvendt seg;
    Døme
    • ho er omvend;
    • ein omvend syndar

ugudeleg, ugudleg

adjektiv

Tyding og bruk

  1. som ikkje trur på Gud;
    ikkje vakt (2;
    jamfør gudeleg (2)
    Døme
    • ugudelege menneske
    • brukt som substantiv:
      • omvende dei ugudelege
  2. Døme
    • leve eit ugudeleg liv;
    • ugudeleg lesestoff
    • brukt som adverb:
      • leve ugudeleg
  3. Døme
    • eit ugudeleg leven
    • brukt som adverb:
      • ugudeleg stygg;
      • ugudeleg dyrt

vantru 2, vantruen

adjektiv

Opphav

av van-

Tyding og bruk

  1. Døme
    • ein vantru smil
  2. som ikkje trur på ei religiøs lære
    • brukt som substantiv:
      • omvende dei vantru

omvende seg

Tyding og bruk

skifte tru eller oppfatning;
bli religiøs;
Sjå: omvende
Døme
  • syndaren har omvendt seg

menneskefiskar

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

i bibelmål: person som prøver å omvende folk til kristendomen

hugvende

hugvenda

verb

Tyding og bruk

vende hugen på;
Døme
  • hugvende seg

frelse 2

frelsa

verb

Opphav

norrønt frelsa, frjalsa; av frels

Tyding og bruk

  1. redde, berge, hjelpe
    Døme
    • frelse nokon frå fangenskap;
    • frelse landet frå undergang
  2. i kristen teologi: fri frå synd og fortaping;
    omvende til tru på Kristus;
    Døme
    • frels oss frå det vonde;
    • frelse sjela

atterfø, atterføde

atterføda

verb

Tyding og bruk

  1. i litterært mål, i overført tyding: gje nytt liv, ny kraft;
    nye opp att
  2. i religiøst mål: omvende;
    bli fødd på nytt i det indre mennesket

kristne

kristna

verb

Opphav

norrønt kristna, av gammalengelsk cristnian; jamfør kristen (2

Tyding og bruk

  1. gjere kristen;
    omvende til kristendomen
    Døme
    • Olav den heilage kristna Noreg