Avansert søk

18 treff

Bokmålsordboka 8 oppslagsord

ærefrykt

substantiv hankjønn

Opphav

etter tysk

Betydning og bruk

dyp ærbødighet

ære 2

verb

Opphav

norrønt æra; fra lavtysk

Betydning og bruk

  1. vise stor respekt eller anerkjennelse, hedre, beære
    Eksempel
    • han æret gjesten ved å holde en stor middag for henne;
    • æres den som æres børla den som fortjener det, få anerkjennelse
  2. tilbe, dyrke, vise ærefrykt
    Eksempel
    • elske og ære Herren
  3. som adjektiv i perfektum partisipp i tiltale: Æ-de forsamling!

gudsfrykt

substantiv hankjønn

Opphav

fra tysk

Betydning og bruk

ærefrykt for Gud
Eksempel
  • leve et stille og fredelig liv i gudsfrykt

pietetsfølelse

substantiv hankjønn

Betydning og bruk

følelse av ærefrykt og respekt;
jamfør pietet

venerasjon

substantiv hankjønn

Opphav

fra latin

Betydning og bruk

reverens

substantiv hankjønn

Opphav

av latin reverentia ‘ærefrykt’

Betydning og bruk

ærbødig hilsen
Eksempel
  • gjøre reverens for noen

frykt

substantiv hankjønn

Opphav

fra lavtysk

Betydning og bruk

  1. Eksempel
    • svinge mellom håp og frykt;
    • frykten var grunnløs;
    • av frykt for represalier;
    • med frykt og beven
  2. Eksempel
    • ha frykt for Gud

tilbe

verb

Opphav

etter tysk anbeten

Betydning og bruk

  1. dyrke, vende seg til (og vise religiøs ærefrykt for) en gud eller et guddommelig vesen
    Eksempel
    • tilbe Faderen i ånd og sannhet (Joh 4,23)
    • tilbe hellige steiner
  2. i overført betydning: være sterkt forelsket i, sverme for
    Eksempel
    • tilbe en kvinne

Nynorskordboka 10 oppslagsord

ærefrykt

substantiv hokjønn

Opphav

etter tysk Ehrfurcht

Tyding og bruk

djup vyrdnad
Døme
  • ærefrykt for livet

ære 2

æra

verb

Opphav

norrønt æra; frå lågtysk eren

Tyding og bruk

  1. syne ære (1, 1), vyrdnad
    Døme
    • du skal ære far din og mor di;
    • dei gamle skal ein ære, dei unge skal lære
  2. gjere ære (1, 2) på, heidre
    Døme
    • ho vart beden inn i beste stova og æra med det likaste huset hadde
  3. tilbe, dyrke, vise ærefrykt
    Døme
    • elske og ære Herren

frykt

substantiv hokjønn

Opphav

frå lågtysk

Tyding og bruk

  1. Døme
    • kjenne, ha frykt for noko;
    • gjere noko utan frykt
  2. Døme
    • ha frykt for Gud

reverens

substantiv hankjønn

Opphav

av latin reverentia ‘ærefrykt’

Tyding og bruk

vyrdsam helsing
Døme
  • gjere reverens for nokon

tilbe, tilbede

tilbeda

verb

Opphav

etter tysk anbeten; som be eller bede

Tyding og bruk

  1. vende seg til (og syne religiøs ærefrykt for) Gud eller eit guddommeleg vesen;
    • tilbe Faderen i ånd og sanningJoh 4,23;
    • tilbe heilage steinar
  2. ovundre audmjukt, sverme sterkt for
    • tilbe ei kvinne

gudsfrykt

substantiv hokjønn

Opphav

frå tysk

Tyding og bruk

ærefrykt for Gud;
undergjevnad under Gud
Døme
  • leve i gudsfrykt

pietetskjensle

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

kjensle av ærefrykt og respekt;
jamfør pietet

pietetsfull

adjektiv

Tyding og bruk

prega av ærefrykt og respekt;
jamfør pietet
Døme
  • ei pietetsfull restaurering av det gamle huset

pietet

substantiv hankjønn

Opphav

av latin pietas, av pius ‘from’

Tyding og bruk

ærefrykt, respekt, vyrdnad
Døme
  • ho viste pietet mot forfedrane;
  • dei har pietet for tradisjonane

pietetsfølelse

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

følelse av ærefrykt og respekt;
jamfør pietet