Artikkelside

Nynorskordboka

tilbe, tilbede

tilbeda

verb
Bøyningstabell for dette verbet
infinitivpresenspreteritumpresens perfektumimperativ
å tilbetilbertilbadhar tilbeddtilbe!
har tilbede
har tilbedt
å tilbedaå tilbedetilbedhar tilbeddtilbed!
har tilbede
har tilbedt
Bøyningstabell for dette verbet (partisippformer)
perfektum partisipppresens partisipp
hankjønn /
hokjønn
inkjekjønnbunden formfleirtal
tilbedd + substantivtilbedd + substantivden/det tilbedde + substantivtilbedde + substantivtilbedande
tilbeden + substantivtilbede + substantivden/det tilbedne + substantivtilbedne + substantiv
tilbedd + substantivtilbedt + substantivden/det tilbedde + substantivtilbedde + substantiv
tilbedd + substantiv
tilbeden + substantivtilbede + substantivden/det tilbedne + substantivtilbedne + substantiv
tilbedd + substantivtilbedt + substantivden/det tilbedde + substantivtilbedde + substantiv

Opphav

etter tysk anbeten; som be eller bede

Tyding og bruk

  1. vende seg til (og syne religiøs ærefrykt for) Gud eller eit guddommeleg vesen;
    • tilbe Faderen i ånd og sanningJoh 4,23;
    • tilbe heilage steinar
  2. ovundre audmjukt, sverme sterkt for
    • tilbe ei kvinne