Avansert søk

8 treff

Bokmålsordboka 4 oppslagsord

komplisere

verb

Opphav

gjennom tysk eller fransk; fra latin complicare ‘vikle sammen’

Betydning og bruk

gjøre innviklet;
lage ugreie;
vanskeliggjøre
Eksempel
  • de nye kravene kompliserer forhandlingene

komplisert

adjektiv

Opphav

av komplisere

Betydning og bruk

innviklet, ugrei (1);
vanskelig
Eksempel
  • kompliserte problemer;
  • situasjonen er svært komplisert

komplikasjon

substantiv hankjønn

Opphav

fra latin; jamfør komplisere

Betydning og bruk

  1. Eksempel
    • reisen gikk ikke uten komplikasjoner
  2. forverrende omstendighet ved sykdom
    Eksempel
    • det oppstod komplikasjoner etter operasjonen

vanskeliggjøre

verb

Betydning og bruk

gjøre vanskelig, komplisere

Nynorskordboka 4 oppslagsord

komplisere

komplisera

verb

Opphav

gjennom tysk eller fransk; frå latin complicare ‘vikle saman’

Tyding og bruk

gjere innfløkt eller vanskeleg;
lage ugreie
Døme
  • komplisere situasjonen

komplisert

adjektiv

Opphav

av komplisere

Tyding og bruk

innfløkt, ugrei (1);
vanskeleg
Døme
  • ei komplisert sak;
  • arbeidet er meir komplisert enn ein først trudde

komplikasjon

substantiv hankjønn

Opphav

frå latin; jamfør komplisere

Tyding og bruk

  1. Døme
    • båtturen vart gjennomført utan komplikasjonar
  2. noko som kjem i tillegg til den sjukdomen ein har, og gjer tilstanden verre
    Døme
    • få komplikasjonar etter ein operasjon

ytterlegare

adjektiv

Opphav

av ytterleg

Tyding og bruk

  1. vidare, enda større, enda fleire, enda meir
    • ytterlegare opplysningar;
    • ei ytterlegare spreiing av busetnaden
  2. som adverb:
    • dette vil komplisere arbeidet ytterlegare