Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 8 oppslagsord

heft

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

  1. Døme
    • det var mykje heft med den gamle bilen;
    • mykje heft og plunder
  2. Døme
    • murblokker som gjev god heft for murpuss

hefte 2

hefta

verb

Opphav

norrønt hepta, av hapt ‘band, hindring’

Tyding og bruk

  1. opphalde (1), til dømes i arbeidet;
    Døme
    • bli heft på heimvegen;
    • ho blir lett heft med andre ting
  2. gjere fast;
    Døme
    • papira var heft saman med ein binders
  3. vere forbunden med;
    sitje fast
    Døme
    • malinga hefter godt på underlaget
  4. i overført tyding: vere knytt til, hengje ved
    Døme
    • det hefter mange gåter ved denne saka;
    • store lån hefter på eigedomane;
    • det hefte stor gjeld på huset
  5. vere økonomisk ansvarleg for
    Døme
    • sameigarane hefter solidarisk;
    • ein må hefte for det ein skriv under på

Faste uttrykk

  • hefte seg med
    leggje merke til;
    feste seg ved;
    bry seg med (noko)
    • han hefte seg fort med detaljar;
    • ikkje heft deg med dette!

plunder

substantiv inkjekjønn

Opphav

frå lågtysk ‘brukt kjøkentøy, skrap’; jamfør plyndre

Tyding og bruk

ugreie med noko;
bry, strev, kluss
Døme
  • plunder med bilmotoren

Faste uttrykk

  • plunder og heft
    ugreie, problem, hindringar

klunder

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt klundr

Tyding og bruk

noko ein må stri med;
Døme
  • klunder og heft

julestri, jolestri

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

strev og annsemd før jul;
Døme
  • bli heft midt i julestria

hefte seg med

Tyding og bruk

leggje merke til;
feste seg ved;
bry seg med (noko);
Sjå: hefte
Døme
  • han hefte seg fort med detaljar;
  • ikkje heft deg med dette!

hefting

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. det å hefte eller bli heft;
    Døme
    • heftinga gjorde at dei kom for seint
  2. det å hefte (2, 2) saman ark eller liknande
    Døme
    • feilen oppstod under heftinga av boka
  3. stad der ark i ei bok eller liknande er heft saman
    Døme
    • bladet losna i heftinga

trivialitet

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

noko som er trivielt;
kvardagsleg ting;
Døme
  • stadig bli heft av trivialitetar