Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
197 treff
Bokmålsordboka
23
oppslagsord
gard
1
I
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
garðr
;
samme opprinnelse som
gård
Betydning og bruk
gjerde
(
2
II
, 1)
;
led
(
2
II)
Eksempel
hoppe over garden
som etterledd i ord som
skigard
steingard
brukt som etterledd i sammensetninger: noe med form som et gjerde
i ord som
manngard
tanngard
Artikkelside
gård
1
I
,
gard
2
II
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
garðr
Betydning og bruk
eiendom på
landet
(
1
I)
med hus for mennesker, husdyr og avlinger og med
innmark
og
utmark
Eksempel
drive gård
;
folkene på
gården
;
vokse opp på
gård
;
dyrke poteter på en liten gård
som etterledd i
bondegård
fjellgård
odelsgård
prestegård
inngjerdet jordstykke (til dyrking)
;
hage
(
1
I
, 1)
som etterledd i
hønsegård
kirkegård
vingård
åpen plass ved
eller
mellom hus
;
gårdsplass
Eksempel
gå ut i gården og lek
som etterledd i ord som
bakgård
luftegård
skolegård
Faste uttrykk
der i gården
i det huset
;
på den plassen
;
hos den personen
der i gården er alt som før
gård og grunn
gård
(
1
I
, 1)
med bygninger og dyrkningsjord
gjeldsrammede småbønder som måtte gå fra gård og grunn
alt en eier
spille seg fra gård og grunn
;
tape både gård og grunn
til gårds
til
gården
(
1
I)
gjestene kom til gårds
;
velkommen til gårds!
Artikkelside
hoff
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
fra
lavtysk
,
jamfør
norrønt
hof
‘gard’
;
samme opprinnelse som
hov
(
2
II)
Betydning og bruk
husholdningen og nærmeste tjenerskap og funksjonærer til kongehus
Eksempel
hoffene
rundt om i Europa
;
arbeide ved hoffet
gruppe av beundrere som en person omgir seg med
Eksempel
han sitter der borte omgitt av hoffet sitt
Faste uttrykk
holde hoff
omgi seg med beundrere
Artikkelside
nautgard
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
av
naut
og
gard
(
1
I)
Betydning og bruk
innhegning for storfe
Artikkelside
manngard
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
manngarðr
;
av
mann
og
gard
(
1
I)
Betydning og bruk
rekke eller ring av folk
Faste uttrykk
gå manngard
gå mange ved siden av hverandre for å lete etter noe eller noen som er kommet bort
Artikkelside
garde
2
II
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Uttale
gard
Opphav
fra
fransk
,
samme opprinnelse som
garde
(
1
I)
;
jamfør
en garde
Betydning og bruk
i visse kampsporter:
gardestilling
Faste uttrykk
holde garden oppe
i visse kampsporter: holde hender og underarmer oppe så de beskytter hodet og overkroppen
i den siste runden klarte han å holde garden oppe
i overført betydning
: være forberedt på å avverge angrep eller tåle kritikk og vanskeligheter
det nytter ikke å holde garden oppe hele tiden
senke garden
i visse kampsporter: senke hender og underarmer så de ikke lenger beskytter hodet og overkroppen
han senket garden litt for mye
i overført betydning
: slappe av og ikke lenger være forberedt på angrep eller vanskeligheter
samfunnet må ikke senke garden for tidlig
;
hun har lært seg å senke garden og slippe seg mer løs
Artikkelside
garde
3
III
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
norrønt
garðr
,
beslektet
med
gard
(
1
I)
;
gård
og
gjerde
(
2
II)
Betydning og bruk
avdelt rom for husdyr i et fjøs, binge
Eksempel
sau(e)
garde
talle
(
1
I)
Artikkelside
gardstaur
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
av
gard
(
1
I)
Betydning og bruk
gjerdestaur
Eksempel
bunter av gardstaurer
Artikkelside
gardkonge
substantiv
hankjønn
Vis bøyning
Opphav
av
gard
(
1
I)
Betydning og bruk
stort tre som står i et gjerde
Artikkelside
gardfang
substantiv
intetkjønn
Vis bøyning
Opphav
av
gard
(
1
I)
Betydning og bruk
gjerdefang
Artikkelside
Nynorskordboka
174
oppslagsord
gard
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
garðr
Tyding og bruk
eigedom på
landet
(
1
I)
med hus for menneske, husdyr og avlingar og med
innmark
og
utmark
Døme
garden Haug
;
folket på garden
;
drive eigen gard
;
livet heime på garden
;
det tunge arbeidet på garden
som etterledd i
bondegard
fjellgard
odelsgard
prestegard
inngjerda jordstykke (til dyrking)
;
hage
(
1
I
, 1)
som etterledd i ord som
hønegard
kyrkjegard
vingard
open plass mellom
eller
ved hus
;
gardsplass
Døme
gå ut i garden for å leike
som etterledd i ord som
bakgard
luftegard
skulegard
større bustadhus eller forretningsbygg, særleg i eit byområde
Døme
garden manglar heis
som etterledd i ord som
bygard
hjørnegard
leigegard
gjerde
(
2
II
, 1)
;
led
(
4
IV)
Døme
hoppe over garden
som etterledd i ord som
skigard
steingard
brukt som etterledd i samansetjingar: noko som liknar eit gjerde
i ord som
manngard
tanngard
Faste uttrykk
der i garden
i det huset
;
på den plassen
;
hos den personen
ikkje noka overrasking der i garden
gard og grunn
gard
(1)
med hus og dyrkingsjord
eige gard og grunn
;
bønder som må gå frå gard og grunn
alt ein eig
satse gard og grunn
;
somme drakk seg frå gard og grunn
til gards
til
garden
kome til gards
;
invitere til gards
;
velkomen til gards!
Artikkelside
retrofleks
2
II
adjektiv
Vis bøying
Opphav
frå
latin
, av
retroflectere
‘bøye tilbake’
Tyding og bruk
om språklyd: som blir uttalt med tungespissen mot den bakre delen av tannryggen
eller
mot den harde ganen
;
kakuminal
(
2
II)
Døme
tjukk l i ‘gard’, til dømes i austnorske målføre, er ein retrofleks lyd
Artikkelside
bruksplikt
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
plikt til å
bruke
(4)
ein gard
Artikkelside
bruk
2
II
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
same opphav som
bruk
(
1
I)
Tyding og bruk
verksemd
(1)
;
drift
(1)
som etterledd i ord som
jordbruk
skogbruk
sjølvstendig driven gard
;
særskilt
skyldsett
del av eit hovudbøle
Døme
ein storgard med ni bruk
som etterledd i ord som
småbruk
(større) industriverksemd
som etterledd i ord som
møllebruk
sagbruk
reiskap til fiske
eller
fangst
Døme
nattstått bruk
som etterledd i ord som
garnbruk
notbruk
Artikkelside
oppstalla
adjektiv
Vis bøying
Tyding og bruk
som står i rom
eller
bygning for dyr
eller
utstyr
;
jamfør
stall
Døme
hestane er oppstalla på ein gard
;
bussane står oppstalla i eit garasjebygg
Artikkelside
oppsitjar
,
oppsittar
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
truleg frå
lågtysk
Tyding og bruk
person som brukar ein gard eller ein plass
;
forpaktar
, gardbrukar
Døme
han var den første
oppsitjaren
i fjorden
Artikkelside
budeie
substantiv
hokjønn
Vis bøying
Opphav
av
norrønt
bú
‘buskap’ og
norrønt
deigja
‘tenestejente’
Tyding og bruk
kvinne som steller krøtera på ein gard eller ei seter
Artikkelside
gamlehus
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
i bunden form
eintal
eller
fleirtal
: hus ein budde i før ein flytta til eit nytt
;
eldste huset på ein gard
Døme
gamlehuset på garden vart rive
;
der gamlehusa stod, var det utrygt for ras
Artikkelside
odelsgard
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Tyding og bruk
gard som nokon har
odelsrett
(1)
til
;
ættegard
Artikkelside
odel
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
norrønt
óðal
;
samanheng
med
adel
Tyding og bruk
odelsrett
Døme
ta att ein gard på odel
eigedom som det er odelsrett til
eigedomsrett
Faste uttrykk
få til odel og eige
få som eigedom
få ein vandrepokal til odel og eige
Artikkelside
Forrige side
Side 1 av 18
Neste side
Resultat per side:
10
20
50
100