Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 14 oppslagsord

svin

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt svín; samanheng med su (3

Tyding og bruk

  1. kvar av fleire rasar, arter, slekter eller underfamiliar av svinefamilien
    Døme
    • villsvin;
    • vortesvin;
    • tamsvin
  2. Døme
    • drive oppdrett av svin;
    • det høyrer svinet til at det skal rote;
    • kaste perler for svinsjå perle (1, 3);
    • ha svin på skogenha misgjerningar å løyne
  3. grisete og omsynslaus skapning, særleg menneske
    Døme
    • han slo meg, det svinet;
    • vere eit svin til å ta seg betalt;
    • full som eit svin;
    • det svinet av ei ku er i åkeren att
  4. nedste del av ei teine (3) over kvernsteinane

svige 2

sviga

verb
kløyvd infinitiv: -a

Opphav

samanheng med svike

Tyding og bruk

  1. lage til av sviger
    Døme
    • svige skigard;
    • svige ei teine
  2. bøye seg;
    bogne, svage
    Døme
    • treet sviga att og fram
  3. fare av stad (i svingar)
    Døme
    • du svigar snøgt over heia
    • arbeide snøgt
      • han sviga på så eg kunne ikkje følgje han

skrepp 1

substantiv hankjønn

Opphav

samanheng med skreppe (1

Tyding og bruk

teine (3) på ei kvern

ruse 1

substantiv hokjønn

Opphav

gjennom dansk; frå lågtysk opphav truleg keltisk

Tyding og bruk

  1. vidjekorg
  2. fiskereiskap forma som ein utspilt nettpose;