Avansert søk

439 treff

Bokmålsordboka 1 oppslagsord

Nynorskordboka 438 oppslagsord

helst

adverb

Opphav

norrønt helzt

Tyding og bruk

  1. brukt som superlativ (1 til gjerne (2: med størst lyst;
    jamfør heller (2
    Døme
    • eg vil aller helst sleppe;
    • vil du helst ha mjølk i kaffien?
    • gjere det ein helst vil
  2. mest sannsynleg;
    Døme
    • det er helst hans feil;
    • det er vel helst slik det heng saman;
    • det er no helst det som er feilen
  3. Døme
    • ein held seg helst saman med dei ein kjenner frå før;
    • det vil helst gå godt

Faste uttrykk

  • som helst
    det skal vere;
    i det heile
    • kven som helst kan ha teke han;
    • kva som helst kan ha skjedd;
    • ho kan vere kvar som helst;
    • eg veit ikkje noko som helst om dette;
    • eg fekk inga som helst forklaring

hekling

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

  1. Døme
    • drive med strikking og hekling på fritida
  2. noko som ein held på og heklar eller har hekla

heldig

adjektiv

Opphav

av dansk held ‘hell’

Tyding og bruk

  1. som har hell med seg
    Døme
    • eg var så heldig å vinne;
    • laget vann ein heldig siger
  2. Døme
    • saka fekk ein heldig utgang;
    • det var heldig at det gjekk slik;
    • han dukka opp i ein heldig augeblink;
    • eg trur ikkje det er heldig å gjere det på den måten

Faste uttrykk

  • ha ei heldig hand med
    ha ein god framgangsmåte med noko

haldning

substantiv hokjønn

Opphav

av halde

Tyding og bruk

  1. måte ein held eller fører kroppen på;
    Døme
    • ha dårleg haldning;
    • ha ei rank haldning
  2. måte å stille seg på eller opptre på i ei viss sak;
    Døme
    • han har alltid ei positiv haldning;
    • dei har rasistiske haldningar;
    • kva politiske haldningar har du?
    • vi har ikkje same haldninga i denne saka

halde på med

Tyding og bruk

vere oppteken med;
vere i gang med;
Sjå: halde
Døme
  • ho heldt på med mobilen heile dagen;
  • eg held på med å lage middag;
  • kva held du på med?

haldsbukk

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

reinsbukk som i paringstida held ein flokk av simler og ungbukkar saman mot andre bukkar;

haldbar

adjektiv

Opphav

av tysk haltbar; av halde

Tyding og bruk

  1. som held seg i god stand;
    som ikkje taper seg
    Døme
    • ei haldbar vare;
    • mjølka er haldbar eit par dagar til;
    • desse skoa har vore veldig haldbare
  2. som er godt underbygd;
    Døme
    • ein haldbar påstand

haldar

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. innretning til å halde noko fast eller på plass
    Døme
    • setje pæra inn i haldaren
  2. person som held noko
  3. reinsbukk som i paringstida held ein flokk av simler og ungbukkar saman mot andre bukkar;

haldnad

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

det at noko held seg;
Døme
  • det er god haldnad i tøyet

halde på

Tyding og bruk

Sjå: halde
  1. ikkje gje seg;
    halde fram med
    Døme
    • dei får no berre halde på
  2. vere i ferd med
    Døme
    • ein pasient heldt på å døy
  3. ikkje vilje gje slepp på;
    ta vare på
    Døme
    • dei held på dialekta si;
    • han heldt på jobben sin så lenge han kunne
  4. Døme
    • halde på feil hest