Avansert søk

24 treff

Bokmålsordboka 6 oppslagsord

Nynorskordboka 18 oppslagsord

kapell

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt kapella, gjennom lågtysk; frå mellomalderlatin capella, diminutiv av capa ‘kappe’, opphavleg ‘kyrkjerom der kappa til Sankt Martin var gøymd’

Tyding og bruk

  1. mindre kyrkje;
    sidebygning i kyrkje
    Døme
    • bygda har berre kapell
  2. lite orkester
  3. overbygg av stenger og presenning på lasteplan
    Døme
    • lastebil med kapell

vind 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt vindr

Tyding og bruk

  1. luft som er i meir eller mindre sterk rørsle
    Døme
    • vinden blæs kaldt frå nord;
    • vinden står (på) frå vest;
    • ha vinden i ryggen, i sida;
    • leggje båten opp i vinden;
    • gå ute i all slags vind og vêr;
    • snar som ein vind;
    • mild, veik, flau vind;
    • hard, sterk vind;
    • ha vind i seglaòg: ha framgang;
    • snu kappa etter vindensjå kappe (2
  2. Døme
    • ta etter vindenhive etter pusten

Faste uttrykk

  • ein segls vind
    vind som fyller seglet, jamn vind
  • i vinden
    populær, omtykt
  • sjå kva veg vinden blæs
    òg: skjøne korleis noko utviklar seg
  • sleppe ein vind
    fise, fjerte
  • spreidd for alle vindar
    i alle retningar

avkutta

adjektiv

Tyding og bruk

som er kutta (2, kappa av
Døme
  • ein avkutta straumkabel

avkappa

adjektiv

Tyding og bruk

som er kappa (3, skoren av
Døme
  • ei avkappa list

ved 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt viðr ‘tre, skog’

Tyding og bruk

  1. hos tre, buskar og lyng: daud og hard cellevev i røter, stamme og greiner
    Døme
    • hardved;
    • furua er laus i veden;
    • mellom borken og vedensjå bork (1, 1)
  2. kappa, kløyvde stykke av stamme(r), topp(ar), grein(er) og rot (røter) nytta til brensel
    Døme
    • hogge, sage ved;
    • ein famn ved;
    • fyre med ved
  3. i samansetningar: namn på ymse mindre tre eller buskar
    Døme
    • beinved;
    • krossved

tømmerstokk

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

kvista og kappa del av felt trestamme
Døme
  • ein flåte av tømmerstokkar;
  • dra tømmerstokkaròg: snorke

stubbrumpa

adjektiv

Tyding og bruk

med stutt, kappa rumpe

skøyte 5

skøyta

verb

Opphav

same opphav som skøyte (4 opphavleg i tyding ‘overføre eigedomsretten til jord med å leggje mold frå denne jorda i ein flik (norrønt skaut) av kappa til den nye eigaren’

Tyding og bruk

overføre eigedomsretten med skøyte (3
Døme
  • skøyte frå seg garden til dottera