Nynorskordboka
heskjeleg
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
heskjeleg | heskjeleg | heskjelege | heskjelege |
gradbøying | ||
---|---|---|
komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
heskjelegare | heskjelegast | heskjelegaste |
Opphav
av norrønt háski ‘fare’Tyding og bruk
Døme
- eit heskjeleg syn
- brukt som adverb
- heskjeleg kaldt;
- heskjeleg stor