Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 26 oppslagsord

orm

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt ormr; samanheng med latin vermis

Tyding og bruk

  1. langstrekt, skjelkledd krypdyr;
    Døme
    • vi gjekk oss på orm i skogen;
    • vri seg som ein orm
  2. slangeliknande krypdyr av underordenen øgler
  3. langstrekt virvellaust dyr
  4. larve av visse insekt
  5. datavirus i form av program som kopierer seg sjølv og veks ukontrollert;

orme

orma

verb

Opphav

av orm

Faste uttrykk

orme seg

Tyding og bruk

krype som ein orm;
Sjå: orme

ormstukken, ormstungen

adjektiv

Tyding og bruk

  1. biten av orm (1)
  2. Døme
    • ei ormstukken frukt
  3. i overført tyding: forderva, øydelagd
    Døme
    • ein ormstukken moral

ormetunge

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt ormstunga ‘vond tunge’

Tyding og bruk

  1. tunge til ein orm
  2. i overført tyding: person som er vondskapsfull og baktaler andre
  3. lita plante i ormetungefamilien med krypande stengel;
    Ophioglossum vulgatum

ormeskinn

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

skinn som ein orm (1) har kasta av seg;

ormeham

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. skinn som ein orm (1) har kasta av seg;
    jamfør ham (1)
  2. skapnad som ein orm;
    jamfør ham (2)

ormegift

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

gift (1 hos orm

ormehovud

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

  1. hovud på ein orm
  2. plante i rubladfamilien med lang, stiv stengel og blå blomstrar;
    Echium vulgare

ormegard

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt orm(a)garðr

Tyding og bruk

i segner og eventyr: hole eller inngjerding der dødsdømde vart sette for å bli bitne i hel av ormar