Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 102 oppslagsord

jul, jol

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt jól

Tyding og bruk

  1. minnehøgtid for Jesu fødsel 25. desember;
    periode med fest og feiring i dagane før og etter 25. desember
    Døme
    • feire jul;
    • halde jul;
    • god jul!
    • bake til jul;
    • vere heime i jula
  2. førkristen midtvintersfest kring vintersolkverv

Faste uttrykk

  • bere ut jula
    gå etter ei vitjing i jula utan å ha fått traktement
  • kvit jul
    jul med snø

jule

jula

verb

Opphav

same opphav som gyrde (2

Tyding og bruk

gje juling;
Døme
  • jule opp nokon

brygging

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

Døme
  • brygging av øl til jul

bryggje 2, brygge 2

bryggja, brygga

verb

Opphav

av mellomnorsk bryggja; same opphav som infinitiv av norrønt brugginn (perfektum partisipp)

Tyding og bruk

  1. lage øl
    Døme
    • bryggje øl til jul;
    • bryggje og bake
  2. lage ein drikk av vatn, alkohol eller anna
    Døme
    • bryggje ein kopp kaffi

Faste uttrykk

  • bryggje opp til
    vere i ferd med å kome;
    nærme seg
    • det bryggjer opp til debatt;
    • det brygde opp uvêr
  • bryggje på
    • vere på det første utviklingssteget (av ein sjukdom)
      • eg trur eg bryggjer på noko
    • førebu, planleggje
      • det er noko nytt ho bryggjer på
  • bryggje saman
    lage til i ei snøggvending;
    dikte, røre i hop

pakke 1

substantiv hankjønn eller hokjønn

Opphav

norrønt pakki; frå lågtysk

Tyding og bruk

  1. noko som er pakka i papir, eske eller liknande;
    (innpakka) gåve
    Døme
    • få ei pakke i posten;
    • ei pakke kjøtdeig;
    • få mange pakker til jul
  2. knippe av framlegg, tilbod eller tiltak samordna til ei heilskapsløysing

Faste uttrykk

  • full pakke
    alt som høyrer med
    • på sjukehuset fekk eg full pakke med sprøyter og medisinar
  • heile pakka
    alt som høyrer med
    • 17. mai med bunader, sløyfer, barnetog og heile pakka

nyss 3, nyst

adverb

Opphav

truleg etter lågtysk nies

Tyding og bruk

  1. for ei lita stund sidan;
    nyleg, nettopp
    Døme
    • dei har nyss flytta;
    • dei gifta seg no nyss
  2. Døme
    • nyss før jul

oppunder

preposisjon

Tyding og bruk

  1. mot undersida av;
    oppe under
    Døme
    • ei hylle heilt oppunder taket;
    • liggje med hendene oppunder hovudet
  2. mot nedre delen av
    Døme
    • ein gard oppunder fjellet;
    • oppunder land
  3. like før
    Døme
    • ein dag oppunder jul
  4. brukt som adverb: i nærleiken av
    Døme
    • fjoråret er ikkje det beste vi har hatt, men ligg tett oppunder

nellikspikar

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. liten, spiss spikar med flatt hovud
  2. Døme
    • stikke nellikspikrar i ein appelsin til jul

lide 1, li 2

lida

verb

Opphav

norrønt líða

Tyding og bruk

  1. om tid: (1, skri;
    vere komen til eit visst tidspunkt
    Døme
    • det lid til middag;
    • eg kjem heim når det lid på
  2. vere komen langt fram;
    nærme seg slutten
    Døme
    • natta lid;
    • hausten er liden;
    • det leid mot slutten med henne

Faste uttrykk

  • lakke og li
    gå jamnt framover (mot eit visst tidspunkt)
    • det lakkar og lid mot jul

innunder

preposisjon

Tyding og bruk

  1. (inn) under;
    bort under
    Døme
    • ballen trilla innunder bilen
    • brukt som adverb:
      • han gjekk innunder for regnet
  2. (inne) under;
    borte under
    Døme
    • endeleg var dei innunder tak
  3. like før
    Døme
    • innunder jul kom snøen