Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 925 oppslagsord

folk

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt folk

Tyding og bruk

  1. gruppe menneske som høyrer saman i slekt, historie eller kultur;
    Døme
    • det norske folket;
    • folket vårt;
    • eit lite folk;
    • alle folk på jorda;
    • eit asiatisk folk;
    • folket i nord
  2. særleg i ubunden fleirtal: menneske (2)
    Døme
    • treffe folk;
    • folk på gata;
    • snakke med folk;
    • det var mange folk på toget;
    • leve av å hjelpe folk;
    • unge folk;
    • gamle folk;
    • det kjem folk;
    • her bur det folk;
    • det er folk i huset;
    • vere i lag med folk;
    • ute blant folk
  3. i bunden form eintal: borgarane i eit land, ein by eller ei bygd
    Døme
    • tene folket sitt;
    • folket i bygda;
    • ha lit til folket;
    • folket har talt
  4. gruppe alminnelege personar utan særskild makt eller rikdom;
    Døme
    • vanlege folk;
    • ei kvinne av folket;
    • nå ut til folket;
    • kome folket til gode;
    • ha folket i ryggen;
    • vere ein del av folket
  5. person i ein arbeidsstyrke;
    mannskap (1, dei tilsette, stab (3)
    Døme
    • leige folk;
    • folk og farkost;
    • rekruttere fleire folk
  6. gruppe menneske med sams tru, interesse, verksemd, særmerke eller liknande
    Døme
    • folk i næringslivet;
    • folk i filmbransjen
  7. dei fleste;
    Døme
    • folk er rare;
    • folk vil ha meir fritid;
    • kva skal folk tru?
  8. skikkeleg og sedeleg menneske
    Døme
    • gjere folk av nokon;
    • no må du oppføre deg som folk
  9. gift par

Faste uttrykk

  • folk flest
    folk i det heile;
    fleirtalet
    • noko som kjem folk flest til gode;
    • musikk for folk flest
  • folk og fe
    • folk og (hus)dyr
      • dyrke mat til folk og fe;
      • det vart kaldt for folk og fe
    • kvar og ein;
      einkvan
      • vere omtykt av både folk og fe

folke

folka

verb

Tyding og bruk

  1. Døme
    • folke landet
  2. ruste med mannskap
    Døme
    • folke skipet

Faste uttrykk

  • folke seg
    lære folkeskikk
    • han har folka seg

bry 2

verb

Opphav

av lågtysk brüden ‘plage, erte’, opphavleg ‘drive utukt med’; samanheng med brur

Tyding og bruk

forstyrre, uroe;
jamfør brydd
Døme
  • kan eg bry deg litt?
  • er dette noko å bry hjernen med?
  • vere brydd med noko

Faste uttrykk

  • bry seg med
    vise interesse for;
    umake seg med
    • ho har det for travelt til å bry seg med dette
  • bry seg om
    • vere interessert i
      • ingen brydde seg om dette
    • vere glad i
      • dei bryr seg om kvarandre
    • ta omsyn til
      • det er ikkje noko å bry seg om
  • bry seg
    • blande seg inn i utrengsmål
      • ikkje bry deg!
    • vise omsorg;
      gripe inn
      • det nyttar å bry seg;
      • folk kan døy på gata utan at folk bryr seg;
      • godt å sjå at folk bryr seg

bror

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt bróðir

Tyding og bruk

  1. gut eller mann i høve til den eller dei som han har sams foreldre med
    Døme
    • eldste broren min skal gifte seg;
    • dei to brørne hadde lite med kvarandre å gjere
  2. særleg i fleirtal: mann eller folk i høve til person(ar) av andre nasjonar eller til person(ar) med sams interesser;
    jamfør broder (2)
    Døme
    • våre grannar og brør, svenskane og danskane;
    • brørne i losjen
  3. medlem av munkeorden;
    jamfør lekbror og ordensbror
    Døme
    • bror Johannes

broderring

substantiv hankjønn

Opphav

av broder

Tyding og bruk

  1. ring av folk som held kvarandre i hendene krossvis til teikn på ubryteleg samhald
  2. (religiøs) samskipnad

brodermord

substantiv inkjekjønn

Opphav

av broder

Tyding og bruk

mord på ein bror eller på eit folk eller ei folkegruppe ein er nært knytt til;
jamfør broderfolk
Døme
  • Kains brodermord på Abel;
  • Den første verdskrigen vart eit øydeleggjande brodermord

broderfolk

substantiv inkjekjønn

Opphav

av broder

Tyding og bruk

folk (1) i høve til eit anna folk som det er nærskyldt med, til dømes i språk og kultur
Døme
  • vårt svenske broderfolk

bringe 3

bringa

verb

Opphav

av lågtysk bringen

Tyding og bruk

  1. bere med seg;
    ha med seg
    Døme
    • bringe varer;
    • dei bringar med seg gåver
  2. la nokon få tilgjenge til;
    leggje fram
    Døme
    • bringe fram ny kunnskap;
    • bringe bodskapen ut;
    • klagene er bringa inn til styremaktene
  3. få i ei viss stode
    Døme
    • bringe i ulykka;
    • bringe på fote;
    • bringe folk i tryggleik;
    • tiltaka bringa inflasjonen ned
  4. vere årsak til;
    føre med seg;
    Døme
    • bringe lykke

vere opphengd i

Tyding og bruk

vere oppteken av;
vere oppslukt av;
Sjå: opphengd
Døme
  • folk er så opphengde i utsjånad

opprørsånd

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

evne eller vilje til opprør
Døme
  • merke opprørsånda mellom folk