Avansert søk

39 treff

Bokmålsordboka 0 oppslagsord

Nynorskordboka 39 oppslagsord

avliden

adjektiv

Opphav

av lide (2 og av (2

Tyding og bruk

  1. om menneske: daud
    Døme
    • ho er avliden
  2. brukt som substantiv: ein som (nyleg) er død
    Døme
    • den avlidne ynskte ikkje blomstrar i gravferda
  3. om tid: som er passert, liden (1
    Døme
    • i det avlidne året

nekrolog

substantiv hankjønn

Opphav

frå mellomalderlatin , opphavleg ‘klosterbok med liste over døde’; jamfør -log

Tyding og bruk

artikkel i til dømes ei avis til minne om ein avliden

helgen

substantiv hankjønn

Opphav

av gammallågtysk (thie) helagon ‘(dei) heilage’

Tyding og bruk

  1. i den katolske kyrkja: avliden (1) person som er kjend heilag og blir dyrka religiøst;
    Døme
    • ho vart kåra til helgen etter at ho døydde
  2. from (1) og asketisk person
    Døme
    • han hadde slett ikkje vore nokon helgen
  3. opphøgd ideal (1, 2)
    Døme
    • han er ein helgen for fansen

likskjorte

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

skjorte som ein avliden blir gravlagd i

Faste uttrykk

  • det er ikkje lommer i likskjorta
    brukt for å uttrykkje at ein ikkje kan ta med seg jordisk gods når ein døyr
    • det er ikkje lommer i likskjorta, så eg deler alltid raust når eg kan

likfølgje, likfylgje, likfølge

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

følgje som er med ein avliden til grava

likklede

substantiv inkjekjønn

Tyding og bruk

  1. klede som er breidd over ei likkiste
  2. klede (2 som ein avliden blir kledd og gravlagd i

likstrå

substantiv inkjekjønn

Opphav

opphavleg ‘strå eller halm som eit menneske har lege og døydd på’; av lik (1

Tyding og bruk

leie til ein avliden (før han blir lagd i kista)

Faste uttrykk

  • liggje på likstrå
    liggje på seng fram til gravferda

likkiste

substantiv hokjønn

Opphav

av lik (1

Tyding og bruk

kiste som ein avliden blir gravlagd eller bisett i

likhalm

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

om eldre forhold: sengehalm ein avliden har lege på
Døme
  • brenne likhalm

kiste

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt kista; av latin cista

Tyding og bruk

  1. stor kasse med lok;
    stort skrin
    Døme
    • ei rosemåla kiste
  2. kasse til å gravleggje ein avliden (2) i;
    jamfør sarkofag
  3. reiskap eller innretning som liknar ei kiste (1)