Avansert søk

4 treff

Bokmålsordboka 0 oppslagsord

Nynorskordboka 4 oppslagsord

moralitet

substantiv hankjønn

Opphav

gjennom tysk, eller fransk; frå latin

Tyding og bruk

  1. moralsk kjensle eller medvit;
  2. dramatisert moralpreike frå slutten av mellomalderen der dygder og laster er personifiserte

dygderik

adjektiv

Tyding og bruk

dygdefull

adjektiv

Tyding og bruk

rik på dygder;
Døme
  • leve eit dygdefullt liv

dygd

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt dygð, av duge; jamfør dyd

Tyding og bruk

  1. moralsk verdifull eigenskap;
    Døme
    • sparsemd er ei dygd;
    • dei kristne dygdene;
    • den største av alle dygder
  2. det å ikkje ha hatt samleie;
  3. vilje til god moral;

Faste uttrykk

  • ei dygd av nødvendigheit
    tvingande nødvendig
  • miste dygda
    • ha samleie for første gong
      • gå inn for å miste dygda på neste fest
    • miste uskulda
      • Noreg har mista dygda