Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 4 oppslagsord

røyke, røykje

røyka, røykja

verb

Opphav

norrønt reykja

Tyding og bruk

  1. påverke ei matvare med røyk (1) for å få fram røyksmak
    Døme
    • røyke sild, kjøt
  2. dampe på pipe, sigarett eller sigar
    Døme
    • røyke pipe;
    • røyke ein sigarett;
    • røyke hasj, marihuana
  3. i uttrykk:

Faste uttrykk

  • røyke ut
    drive ut med røyk;
    òg overført tyding: tvinge fram sanninga

naturell

adjektiv

Opphav

frå fransk

Tyding og bruk

  1. i naturleg tilstand;
    med lite tillaging, smakstilsetjing og liknande
    Døme
    • eg likar både det røykte og naturelle pinnekjøtet
  2. Døme
    • naturell kvit ull

barbecue

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. mat som er laga til over varme med røyk over lang tid
    Døme
    • ete masse barbecue
  2. den røykte smaken av saus og krydder som blir brukte i barbecue (1)
  3. friluftsfest der maten blir laga over open eld

fredspipe

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

pipe som dei opphavlege nordamerikanske folkeslaga røykte ved fredsdrøfting eller fredssemje

Faste uttrykk

  • røykje fredspipe
    forsone seg