Avansert søk

2 treff

Nynorskordboka 2 oppslagsord

prebende

substantiv hankjønn

Opphav

frå mellomalderlatin; av latin praebere ‘yte’

Tyding og bruk

  1. om eldre forhold: inntekt av kyrkjeleg jordegods lagd til eit alter i ei domkyrkje
  2. om eldre forhold: eigedom knytt til prebende (1)

provent

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt próvenda, próventa, frå latin; jamfør prebende

Tyding og bruk

om eldre forhold: livsvarig underhald i eit kloster mot godtgjersle, til dømes at ein avstod gods