Avansert søk

5 treff

Nynorskordboka 5 oppslagsord

komplisere

komplisera

verb

Opphav

gjennom tysk eller fransk; frå latin complicare ‘vikle saman’

Tyding og bruk

gjere innfløkt eller vanskeleg;
lage ugreie
Døme
  • komplisere situasjonen

vanskeleggjere

vanskeleggjera

verb
kløyvd infinitiv: vanskeleggjera

Tyding og bruk

gjere noko vanskeleg;
Døme
  • vinden vanskeleggjorde redningsarbeidet

ytterlegare

adjektiv

Opphav

av ytterleg

Tyding og bruk

som kjem i tillegg til noko som allereie er nemnt i konteksten
Døme
  • be om ytterlegare opplysningar;
  • ei ytterlegare spreiing av busetnaden
  • brukt som adverb:
    • dette vil komplisere arbeidet ytterlegare;
    • eg vart ytterlegare forvirra av det vage språket i boka;
    • ho har studert i to år, og kjem med sannsyn til å studere i ytterlegare tre

komplikasjon

substantiv hankjønn

Opphav

frå latin; jamfør komplisere

Tyding og bruk

  1. Døme
    • båtturen vart gjennomført utan komplikasjonar
  2. noko som kjem i tillegg til den sjukdomen ein har, og gjer tilstanden verre
    Døme
    • få komplikasjonar etter ein operasjon

komplisert

adjektiv

Opphav

av komplisere

Tyding og bruk

innfløkt, ugrei (1);
vanskeleg
Døme
  • ei komplisert sak;
  • arbeidet er meir komplisert enn ein først trudde