Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
4 treff
Nynorskordboka
4
oppslagsord
ferm
adjektiv
Vis bøying
Opphav
gjennom
lågtysk
;
frå
latin
firmus
‘fast’
Tyding og bruk
om kvinne: stor, kraftig, røseleg
Døme
naboen er ei stor og ferm dame
om kvinne: arbeidsam, dugande, flink, flittig
Døme
ei ferm og flink jente
Artikkelside
ferme
ferma
verb
Vis bøying
Opphav
norrønt
ferma
,
gjennom
lågtysk
;
frå
latin
firmare
‘feste, styrkje’
Tyding og bruk
om katolske
forhold
:
konfirmere
(1)
Artikkelside
fermate
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
av
italiensk
fermare
‘stanse’
;
samanheng
med
ferm
Tyding og bruk
i musikk: teikn (𝄐) for forlenging av tone eller pause utover vanleg verdi
Artikkelside
før
1
I
adjektiv
Vis bøying
Opphav
norrønt
fǿrr
;
samanheng
med
fare
(
2
II)
Tyding og bruk
som greier
eller
kan
;
i stand (til)
;
dugande
(1)
,
skikka
Døme
ho er ikkje før til å utføre arbeidet
som etterledd i ord som
arbeidsfør
gangfør
skrivefør
vedtaksfør
i god form
;
sterk
(1)
,
sprek
(
2
II
, 1)
Døme
vere frisk og før
som ter seg
eller
er på ein viss måte
som etterledd i ord som
hardfør
seinfør
tjukkfallen
,
ferm
Døme
ein stor og før kar
framkomeleg
,
farande
Døme
det er (godt) ført der
Artikkelside