Avansert søk

105 treff

Nynorskordboka 105 oppslagsord

dom 1

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt dómr, jamfør tysk tun og engelsk do ‘gjere’; jamfør -dom

Tyding og bruk

  1. sluttavgjerd i ei rettssak
    Døme
    • felle ein dom;
    • domen lyder på to års fengsel;
    • dom utan vilkår;
    • ein mild dom;
    • anke ein dom;
    • utan lov og dom
  2. Døme
    • min dom om kunstverket

Faste uttrykk

  • dom på vilkår
  • dom utan vilkår
    dom som må sonast
  • i dyre domar
    svært dyrt
  • kome opp til doms
    om sak for retten: vere klar til domfelling
  • setje seg til doms over
    fordøme, døme, kritisere
  • utan lov og dom
    utan rettargang
    • bli fengsla utan lov og dom

dom 2

substantiv hankjønn

Opphav

gjennom tysk, frå fransk; opphavleg av latin domus (Dei) ‘(Guds) hus’

Tyding og bruk

Døme
  • restaurere fasaden på domen

vilkårsbunden dom

Tyding og bruk

dom som berre blir fullbyrda om den dømde gjer nye brotsverk;

vilkårsbunden

adjektiv

Tyding og bruk

som er eller skjer på visse vilkår

Faste uttrykk

  • vilkårsbunde fengsel
    fengselstraff som berre blir sona om den dømde gjer nye brotsverk
  • vilkårsbunden dom
    dom som berre blir fullbyrda om den dømde gjer nye brotsverk;
    vilkårsdom;
    jamfør fullbyrdingsutsetjing

forliksråd

substantiv inkjekjønn

Opphav

jamfør råd (3

Tyding og bruk

råd (3, 3) som meklar, og i enkelte tilfelle fell dom, i sivile saker
Døme
  • medlemene av forliksrådet;
  • saka vil bli behandla i forliksrådet

utlegd

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt útlegð; jamfør utlæg

Tyding og bruk

  1. om norrøne forhold: fredløyse
    Døme
    • leve i utlegd
  2. forvising (som dom);
    Døme
    • måtte gå i utlegd
  3. (lengre, påtvinga) utanlandsopphald
    Døme
    • kome heim etter ti års utlegd

suffiks

substantiv inkjekjønn

Opphav

frå latin, av suffigere ‘feste noko nedanfor eller bak’

Tyding og bruk

i språkvitskap: språkelement som kan leggast eller er lagt til etter ei stamme (1, 5);
Døme
  • vanlege avleiingssuffiks i norsk er ‘-dom’, ‘-leik’, ‘-leg’ og ‘-skap’

mild

adjektiv

Opphav

norrønt mildr

Tyding og bruk

  1. som ikkje er skarp eller sterk i smak, lukt eller oppleving;
    behageleg;
    Døme
    • suppa er mild og rund i smaken;
    • ei såpe med mild lukt;
    • eit mildt vaskemiddel;
    • eit mildt lys
  2. med moderat kraft eller intensitet;
    Døme
    • symptoma var milde;
    • tablettane gjev berre milde biverknader
    • brukt som adverb
      • dette var overraskande, for å seie det mildt;
      • du ser mildt sagt trøytt ut
  3. godlynt, venleg, varsam
    Døme
    • vere mild i blikket;
    • han snakka med mild stemme
  4. skånsam, overberande, ikkje streng
    Døme
    • ein mild dom;
    • ho styrte med mild, men bestemt hand
  5. om vêr, klima: som ikkje er kaldt, men heller ikkje særleg varmt
    Døme
    • mildt vêr;
    • ein mild vind
  6. brukt i utrop
    Døme
    • du milde himmel!
    • milde moses!
    • milde måne!
  7. gjevmild, rundhanda, raus (2, 1)
    Døme
    • donasjon frå ei mild stifting

Faste uttrykk

  • milde gåver
    rause gåver (til velgjerdsføremål)
    • vere avhengig av milde gåver frå private

straffedom

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. dom (1, 1) som legg straff på nokon
  2. refsing, eller tukting for synd eller misgjerd
    Døme
    • Herrens straffedom

skilsmisse

substantiv hokjønn

Opphav

gjennom bokmål, frå dansk; sisteleddet samanheng med norrønt missa ‘tap, sakn’

Tyding og bruk

  1. oppløysing av eit ekteskap (etter løyve frå statsforvaltaren eller ved dom)
    Døme
    • få skilsmisse
  2. Døme
    • ei skilsmisse mellom kyrkja og staten har tvinga seg fram