Gå til hovudinnhald
Tilgjenge
ordbøkene.no
, Bokmålsordboka og Nynorskordboka
Bokmålsordboka og Nynorskordboka
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Meny
Hjelp
Om ordbøkene
Innstillingar
Kontakt oss
NN
Nettsidespråk,
, Display language
, Мова
Avansert søk
Vanleg søk
Ordbøker
Begge ordbøkene
Bokmålsordboka
Nynorskordboka
Søk
Oppslagsord
Med bøygde former
Fritekstsøk
Ordklasse
alle
verb
substantiv
adjektiv
pronomen
determinativ
adverb
preposisjonar
konjunksjonar
subjunksjonar
interjeksjonar
Nullstill
Listevisning
Søkjehjelp
3 treff
Nynorskordboka
3
oppslagsord
anstand
substantiv
hankjønn
Vis bøying
Opphav
frå
lågtysk
Tyding og bruk
vørdeleg framferd
(eldre) person som skal passe på at andre (ungdomen) fer sømeleg åt
;
forkle
(
1
I
, 2)
Døme
ha med seg anstand
Artikkelside
anstendig
adjektiv
Vis bøying
Uttale
anstenˊdig
Opphav
frå
tysk
;
jamfør
anstand
Tyding og bruk
som ein kan vere bekjent av
Døme
eit anstendig budsjett
sømeleg
;
høveleg
,
skikkeleg
;
til skilnad frå
uanstendig
Døme
eit anstendig menneske
brukt som adverb
vere anstendig kledd
Artikkelside
forkle
1
I
,
forklede
1
I
substantiv
inkjekjønn
Vis bøying
Opphav
av
for-
(
1
I)
Tyding og bruk
kledeplagg til å ha på framsida av kroppen, utanpå dei andre kleda, som vern mot søl og slitasje
Døme
bruke forkle når ein lagar mat
;
stryke forkleet til bunaden
i overført tyding:
anstand
(2)
Døme
vere
forkle
for nokon
Artikkelside