Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 42 oppslagsord

fanden 2

interjeksjon

Opphav

same opphav som fanden (1

Tyding og bruk

dunder 2

substantiv hankjønn eller inkjekjønn

Opphav

av lågtysk dunner, donder ‘tore’

Tyding og bruk

  1. buldrande lyd;
    Døme
    • dunder og brak;
    • no høyrest det dunder og smell
  2. Døme
    • gå til dunders