Avansert søk

Eitt treff

Nynorskordboka 48 oppslagsord

kalv

substantiv hankjønn

Opphav

norrønt kalfr

Tyding og bruk

  1. unge av storfe og visse andre drøvtyggjarar
    Døme
    • kjøpe ein kalv;
    • flytte kyr og kalvar til eit anna beite;
    • hjortekolla og kalven
  2. Døme
    • ha kalv til middag
  3. Døme
    • ein kalv til å ro
  4. stykke av bre som har kalva (2
  5. opning til eller del av teine og ruse;
    buk (3) i not
  6. mjuk ved nærmast mergen i trestamme;
    rivne kring eller i årring
  7. tynn line som kjerne i tau

kalve 2

kalva

verb

Opphav

norrønt kelfa; jamfør kalv

Tyding og bruk

  1. føde kalv
    Døme
    • kyrne hennar skal kalve;
    • i mai skal reinen kalve
  2. om isfjell eller bre: breste slik at større stykke fell ut
    Døme
    • breen kalva i fjorden
  3. kantre, velte
    Døme
    • kalve på sykkelen

påleggskalv

substantiv hankjønn

Opphav

jamfør svensk påläggskalv

Tyding og bruk

  1. kalv som skal alast opp
  2. brukt skjemtande om person som ein satsar på i idrett, yrke eller liknande

oksekalv

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

kalv (1) av hankjønn

kukalv

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

kalv av hokjønn;
til skilnad frå oksekalv

ku

substantiv hokjønn

Opphav

norrønt , dativ og akkusativ av kýr

Tyding og bruk

  1. hodyr av storfe som har hatt kalv
    Døme
    • kyr og sauer går på beite;
    • kyrne står på båsen;
    • kua rautar;
    • han må mjølke kyrne
  2. vakse hodyr av andre drøvtyggjarar
  3. hoe av visse andre større dyr (som kanskje kan minne litt om ei ku (1))
  4. kjøt av ku (1)
  5. klossete eller dum person
    Døme
    • ho er ei ku i aulaen

Faste uttrykk

  • heilag ku
    • ku som etter hinduistisk tru er heilag og ikkje kan slaktast eller rørast ved
    • noko som ikkje skal rørast eller kritiserast
      • saka har lenge vore ei heilag ku i partiet
  • kua gløymer at ho har vore kalv
    vaksne gløymer lett at dei sjølve har vore barn og unge
  • som kua i ei grøn eng
    så bra som ein kan ha det

mellomkalv

substantiv hankjønn

Tyding og bruk

  1. kalv som blir slakta når han er 4–6 månader gammal;
    til skilnad frå spedkalv og gjøkalv
  2. (magert) kjøt av mellomkalv (1)

naut

substantiv inkjekjønn

Opphav

norrønt naut

Tyding og bruk

  1. ku, okse eller kalv;
    i fleirtal: storfe, krøter
    Døme
    • ha 18 naut på båsen
  2. dum, tåpeleg person
    Døme
    • ditt naut!

medaljong

substantiv hankjønn

Opphav

gjennom fransk; frå italiensk , opphavleg ‘stor medalje’

Tyding og bruk

  1. rund eller oval kapsel med eit miniatyrportrett eller anna minne i ei halskjede
  2. relieff eller liknande i rund eller oval ramme på møbel, vegg eller liknande
  3. lite, rundt, steikt kjøtstykke
    Døme
    • ein medaljong av kalv

kult 2

substantiv hankjønn

Opphav

samanheng med kalv

Tyding og bruk

  1. knust stein mellom 8 og 20 cm som blir brukt til veganlegg, støyp og liknande
  2. rundt, kraftig dyr eller menneske
    Døme
    • han har vorte ein retteleg kult;
    • auren var ein fin kult på halvkiloen
  3. liten stokk eller pinne;
    jamfør rorkult
  4. rund bergtopp, koll (1, 2)