Avansert søk

7 treff

Bokmålsordboka 2 oppslagsord

omrømme

verb

Opphav

jamfør rom (3 ‘skaffe seg rom’

Faste uttrykk

  • omrømme seg
    få anledning eller tid (til å ordne noe)
    • vi må ha litt tid så vi kan omrømme oss

omrømme seg

Betydning og bruk

få anledning eller tid (til å ordne noe);
Eksempel
  • vi må ha litt tid så vi kan omrømme oss

Nynorskordboka 5 oppslagsord

omrømme 2

omrømma

verb

Opphav

jamfør rom (3 ‘skaffe seg rom’

Faste uttrykk

  • omrømme seg
    ordne sakene sine;
    kome seg or ei mellombels knipe
    • ta opp eit lite lån, så ein får omrømme seg

omrømme 1

substantiv inkjekjønn

Opphav

av omrømme (2

Tyding og bruk

høve til å omrømme seg
Døme
  • få litt omrømme før ein svarar

omrømme seg

Tyding og bruk

ordne sakene sine;
kome seg or ei mellombels knipe;
Sjå: omrømme
Døme
  • ta opp eit lite lån, så ein får omrømme seg

omrømmingstid

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

omrømming

substantiv hokjønn

Tyding og bruk

Døme
  • få tid til omrømming