panteon
substantiv inkjekjønn
Opphav
frå gresk , av pan ‘all’ og theos ‘gud’Tyding og bruk
- i antikken: tempel tileigna alle gudar
- gudeverd i ein religion eller kulturDøme- det egyptiske panteonet hadde over 1500 gudar
 
- i overført tyding: person, gruppe eller ting ein tenkjer seg har fortent evig heiderDøme- måltidet gjekk inn i mitt panteon av fantastiske opplevingar
 
- kyrkje der berømte personar er gravlagde eller minna