Nynorskordboka
åndeleg
adjektiv
eintal | fleirtal | ||
---|---|---|---|
hankjønn / hokjønn | inkjekjønn | bunden form | |
åndeleg | åndeleg | åndelege | åndelege |
gradbøying | ||
---|---|---|
komparativ | superlativ ubunden form | superlativ bunden form |
åndelegare | åndelegast | åndelegaste |
Opphav
jamfør norrønt andaligr, andligrTyding og bruk
Døme
- han er eit dugande menneske både åndeleg og kroppsleg
Døme
- åndelege songar;
- samtale om åndelege ting
- som gjeld bruk av intellekt og skaparevne
Døme
- kunstnarisk eller anna åndeleg verksemd
Faste uttrykk
- åndeleg fødenoko som tener til inspirasjon