Artikkelside

Nynorskordboka

ætting 2

substantiv hankjønn
Bøyningstabell for dette substantivet
eintalfleirtal
ubunden formbunden formubunden formbunden form
ein ættingættingenættingarættingane

Opphav

norrønt ættingi

Tyding og bruk

  1. person i høve til den (dei) som han er i ætt med;
    Døme
    • alle ættingane vart bedne til bryllaupet
  2. etterkomar, ætling, skylding i nedstigande linje
    Døme
    • han hadde mange ættingar